Politikerne har pludselig fået »en meget, meget stor pose penge« til rådighed.
Og på den anden side af sommerferien skal de tage stilling til, hvad de skal bruge den på.
Det kan få meget stor betydning for din pengepung, hvad politikerne ender med at beslutte sig for.
Den pose penge, som vi taler om, er det økonomiske råderum.
Det er et teknisk begreb, som pludselig er blevet centrum for dansk politik.
Især efter, at Finansministeriet i slutningen af juni opjusterede råderummet med hele 58 milliarder, så der nu er et råderum på enorme 107 milliarder kroner frem mod 2030.
B.T. sætter henover sommeren fokus på råderummet og præsenterer forskellige bud på, hvad det kan bruges på.
Men hvad er råderummet egentlig?
»Råderummet er i virkeligheden alle de penge, som politikerne kan bruge ud over det, som allerede er besluttet,« forklarer Otto Brøns-Petersen.
Han er økonom og analysechef hos den borgerligt-liberale tænketank CEPOS.
»Råderummet er forskellen mellem de skatteindtægter, som vi regner med at få, og så det offentlige forbrug, som vi har i dag,« istemmer Sofie Holme Andersen.
Hun er cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har tilknytning til både fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
Begge økonomer er enige om, at der er tale om et historisk stort beløb, som politikerne snart skal tage stilling til, hvordan de vil bruge.
»Den opjustering, vi har set af råderummet … Vi har ikke set noget, der ligner det før. Det er helt vildt,« siger Otto Brøns-Petersen.
At råderummet er steget så meget, som det er, skyldes flere ting. Blandt andet, at flere danskere end forventet er i arbejde, og at vi bliver længere på arbejdsmarkedet end forventet.
Men fordi råderummet grundlæggende er en prognose af, hvor mange penge, staten forventer at have til rådighed i 2030, er tallet også forbundet med en del usikkerhed.
»Hvis der lige pludselig kommer en kæmpe toldkrig, som sætter sig i en langvarig krise, som vi så efter finanskrisen, så kan råderummet skrumpe markant. Det er der bare ikke noget, der tyder på lige nu,« siger Sofie Holme Andersen.
Men hvis alt går som forventet, er der 107 milliarder til rådighed i statskassen. Spørgsmålet er så, hvad de mange penge skal bruges på.
Og her er de to økonomer helt uenige.
Mens Otto Brøns-Petersen og CEPOS anbefaler massive skattelettelser, vil Sofie Holme Andersen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruge råderummet på statslige udgifter til blandt andet forsvar og tidligere skatteyderbetalt pension til visse grupper.
Den samme uenighed kan man finde i Folketinget.
Her er Socialdemokratiet langt hen ad vejen enige med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mens Liberal Alliance omvendt har foreslået at bruge en del af råderummet på skattelettelser.
