Et særligt omdiskuteret lovforslag har længe skabt problemer for den israelske regering, der ledes af premierminister Benjamin Netanyahu.
Men nu er krisen brudt ud i lys lue i en sådan grad, at det i sidste ende kan føre til regeringens fald.
Det vurderer B.T.s mellemøstkorrespondent, Jotam Confino.
Han fortæller, at krisen for alvor tog fart, da den ultraortodokse partialliance Forenede Torah-Jødedom mandag aften forlod den israelske regering.
Det skete i protest over, at Benjamin Netanyahu endnu ikke har leveret på et løfte, som han gav til de ultraortodokse partier tilbage i 2022.
»Da de gik i regering med ham tilbage i slutningen af 2022 lovede Netanyahu, at der ville komme en lov, som én gang for alle skulle fritage alle ultraortodokse jøder fra at aftjene værnepligt,« siger Jotam Confino og fortsætter:
»Altså, de aftjener i forvejen ikke værnepligt, men de var så småt begyndt at blive indkaldt til militæret. Og det er det, som de ultraortodokse gerne vil undgå. De vil gerne én gang for alle få slået fast, at ultraortodokse ikke skal aftjene værnepligt. Det er en af deres vigtigste mærkesager.«
Ifølge Jotam Confino er Forenede Torah-Jødedoms exit fra regeringen »en presbold«, som skal tvinge Benjamin Netanyahu til at levere på sit løfte fra 2022.
Regeringen går ikke i opløsning lige med det samme, for der er stadig et flertal bag den – i hvert fald på papiret, fortæller Confino. Men uanset hvad er det »en streg i regningen« for Benjamin Netanyahu.
Lige nu bestræber premierministeren sig især på at sørge for, at det andet ultraortodokse parti, Shas, ikke også trækker sig fra regeringen, fortæller Confino.
Selv hvis det lykkes, er sagen om ultraortodokses fritagelse fra værnepligt »en tikkende bombe« under Benjamin Netanyahus regering.
»Hvis de ultraortodokse ikke mener, at han vil levere på sit løfte om at undtage dem fra værnepligt, så kan de principielt gå sammen med oppositionen på den anden side af sommerferien og stemme om at få parlamentet opløst. Så vælter regeringen, og så kigger vi ind i et valg,« siger Jotam Confino.
Hvad er årsagen til, at ultraortodokse jøder ikke skal ind og aftjene værnepligt som alle andre i Israel?
»Det er det helt store spørgsmål, som har plaget Israel i årtier. Debatten stammer helt tilbage fra statens oprettelse i 1948, hvor der var meget, meget få ultraortodokse. Premierministeren dengang gad ikke at slås med dem, så han undtog dem fra værnepligt til gengæld for, at de aftjener en slags religiøs værnepligt ved at gå i nogle særlige religiøse skoler og studere Biblen og Toraen,« svarer Jotam Confino.
Med tiden har den fritagelse dog ført til store diskussioner i Israel. Særligt i takt med, at antallet af ultraortodokse jøder er steget markant, så de nu udgør omkring 11 procent af landets befolkning, forklarer han.
»På sigt er det ikke holdbart, at så stor en del af befolkningen er fritaget fra værnepligt,« siger Jotam Confino og tilføjer:
»Derudover er der også mange af de her ultraortodokse, som ikke gør, som det forventes, i forhold til at dedikere sig til 100 procent til religiøse studier, tilføjer han.
Siden Israel i kølvandet på terrorangrebet mod landet den 7. oktober 2023 indledte sin krig mod Hamas i Gaza, er spørgsmålet om de ultraortodokses fritagelse fra værnepligt kun blevet mere betændt, fortæller Jotam Confino.
I Israel bliver alle over 18 år som udgangspunkt indkaldt til at aftjene værnepligt, typisk i to år og fire måneder.
Som det er i dag, er unge ultraortodokse jøder som udgangspunkt fritaget.
