På 32 danske grundskoler er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i overtal.
Det viser tal, som B.T. har indhentet fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I alt er der 12 folkeskoler og 20 friskoler og private grundskoler, hvor der er mindst 50 procent af eleverne med ikke-vestlig herkomst. Du kan se en liste over skolerne længere nede i denne artikel.
»Det udgør et alvorligt problem,« lyder det fra integrationsekspert Henrik Kokborg.
Han peger på, at det især kan føre til to typer af udfordringer, når ikke-vestlige elever kommer i overtal på en grundskole.
Nemlig, at eleverne ikke får udviklet de nødvendige kompetencer, og at demokratiet og de danske værdier kommer under pres.
Det er særligt, hvis flertallet af eleverne på en skole kommer fra det, som Henrik Kokborg kalder »den ufleksible gruppe«, at udfordringerne kan opstå.
Det er nemlig den gruppe af indvandrere og efterkommere, som ifølge Henrik Kokborg udgør en integrationsudfordring.
Det skyldes, at de fastholder deres kulturelle og religiøse normer og værdier og »danner parallelsamfund« med »stærke islamiske æresnormer.«
»Når skoler i stigende grad består af elever fra den her ufleksible gruppe, ændres skolens sociale og værdimæssige landskab markant,« siger Henrik Kokborg.
Han peger på, at det danske skolesystem er »bygget på demokratiske og individualistiske værdier, såsom ansvar for egen læring, samarbejde i frie grupper, kritisk refleksion, ytringsfrihed og ligeværd.«
Alt det kommer under pres, når flertallet af eleverne på en skole er opdragede med nogle helt andre værdier.
»Men børn, der er opdraget i parallelsamfundets logik, er ofte målrettet socialiseret ind i kollektivistiske og autoritære og hierarkiske strukturer, hvor ære, lydighed, loyalitet, kontrol og gruppens status vejer tungere end individets frihed,« siger Henrik Kokborg.
Den opdragelse skader også børnenes muligheder for at lære, mener Henrik Kokborg.
»Mange børn fra parallelsamfund er opdraget til at adlyde autoriteter uden refleksion, til at sætte gruppen over individet og til at undgå selvstændig stillingtagen,« siger han og fortsætter:
»Det betyder, at de mangler vigtige sociale og kognitive kompetencer som indre selvregulering, samarbejdsevner, empati og kritisk tænkning. Dermed bliver de, helt reelt, handicappede i forhold til at profitere af skolens læringsstile. Det rammer både deres faglige udvikling og deres muligheder for social mobilitet.«
Gennem de mere end 25 år, hvor Henrik Kokborg har arbejdet med integration, er han stødt på mange konkrete eksempler på de problemer, der kan opstå på skoler med mange ikke-vestlige elever.
Blandt eksemplerne nævner han tilfælde, hvor elever agerer »religiøst politi« overfor hinanden og »trækker den sociale kontrol ind i klasseværelset«.
Det kunne for eksempel være piger, der bliver presset til at trække sig fra undervisning eller sociale arrangementer, fordi de overvåges af drenge fra samme religiøse miljø.
Henrik Kokborg nævner også elever, der nægter at samarbejde med det modsatte køn eller lærere, der ikke tør at undervise i emner som ligestilling, seksualitet eller Muhammedkrisen af frygt for konflikt og egen sikkerhed.
Sidstnævnte har B.T. skrevet om for nylig. Læs mere om det HER.
B.T. har forsøgt at få et interview med børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), til denne artikel, men han har ikke ønsket at stille op.
B.T. har forelagt udtalelserne i denne artikel for alle de skoler, der fremgår af faktaboksen herunder.
Af disse er det kun International School Ikast-Brande, der er vendt tilbage med en kommentar.
»Vi deler ikke opfattelsen af, at internationale skoler underminerer vores fælles værdier,« lyder det blandt andet i et skriftligt svar fra skolens rektor, Jordan Icke.
»Tværtimod oplever vi dagligt, hvordan elever fra forskellige baggrunde lærer af hinanden og udvider deres perspektiver og udvikler empati og samarbejdsevner, som er afgørende egenskaber i ethvert sammenhængende samfund,« tilføjer han videre.
