Flere afgange er aflyst, og 50 passagerer sidder fanget på snart sjette time.

En færge er stødt på grund mellem Bøjden og Als torsdag morgen.

Passagererne på færgen har siddet fanget i over fem timer nu, og de er mildest talt rystede.

»Har ikke prøvet noget lignende. Det er træls for os alle sammen bare at sidde her og vente,« siger Jens Kristian Ege Olsen til TV 2 Fyn.

Befinder du dig på færgen – tip B.T.  på 1929@bt.dk.

I alt er omkring 50 passagerer ombord på færgen.

Tidshorisonten er stadig ukendt.

Færgen er gået på grund ud for Bøjden Havn.

Ifølge Fyns Politi, så var det i forbindelse med indløbet, at færgen gik på grund.