Der står ikke længere noget skilt ude på den lille vej, der viser, at hér har en gang ligget et eksklusivt økohotel.

I stedet spærrer en minitraktor i dag indkørslen til Bohult 109.

For få måneder siden var her masser af liv. Det var inden Stedsans in the Woods gik konkurs, og det danske kokkepar Mette Helbæk og Flemming Schiøtt Hansen flyttede til Sydamerika.

Noget tyder på, at de havde travlt med at komme væk.

Vejen ned til Stedsans er blokeret af denne traktor, så man ikke kan køre ind med bil.
Vejen ned til Stedsans er blokeret af denne traktor, så man ikke kan køre ind med bil. Foto: Foto: Thomas Riber-Sellebjerg
Vis mere

For da B.T. besøger det konkurslukkede naturhotel, står der stadigvæk mad på køkkenbordet, bygninger og kontorer er fyldt med inventar, og der hænger tøj i husene.

»De sagde ikke engang farvel til os. Vi har arbejdet der i flere mange år,« siger Lars Delling, der bor på samme vej som Stedsans.

Han og hans samlever har begge arbejdet for Mette Helbæk og Flemming Schiøtt i flere år.

Ifølge Politiken er Mette Helbæk og Flemming Schiøtt Hansen skredet fra en kæmpe svensk skattegæld på over seks millioner svenske kroner, brud på miljøloven og over 158 tønder med menneskelort.

Her kan du se de mange tønder med lort. Der står over 170 tønder i alt. Inde på selve Stedsans skovgrund er der over 16 toiletter med fyldte toiletspande.
Her kan du se de mange tønder med lort. Der står over 170 tønder i alt. Inde på selve Stedsans skovgrund er der over 16 toiletter med fyldte toiletspande. Foto: Foto: Thomas Riber-Sellebjerg
Vis mere

Indholdet.
Indholdet. Foto: Foto: Thomas Riber-Sellebjerg
Vis mere

 »Jeg vidste ikke, at de havde sat alt det lort derop, det vidste min samlever heller ikke. Det var en stor overraskelse for os. Det er vist ikke helt efter reglerne. Man kan ikke bare lave sine egne standarder, for vi lever i et samfund, og vi lever i en verden, hvor der er regler, som man skal følge. Dem skal vi alle følge,« lyder det fra Lars Delling.

B.T. har tidligere talt med Flemming Schiøtt Hansen. Ifølge ham måtte de lukke stedet efter en grotesk skattesag. Han mener, at han bliver udsat for falske beskyldninger og afviser overtrædelser af miljøloven.

»Jeg vil gerne sige, at uanset diverse påstande så var Stedsans en af verdens mest bæredygtige resorts/restauranter, men den slags er samfundet desværre ikke klar til,« fortæller han, du kan læse hele interviewet med ham her.

Et ophold hos kogebogsforfatter og influencer Mette Helbæk og kokken Flemming Schiøtt løb op i omkring 10.000 svenske kroner. For det fik gæsterne økologisk mad lavet over bål, naturvin og en overnatning i en spartansk indrettet træhytte.

Mette Helbæk og Flemming Schiøtt er flyttet til Guatemala sammen med deres børn. Her forsøger de at åbne et nyt hotel og en café.
Mette Helbæk og Flemming Schiøtt er flyttet til Guatemala sammen med deres børn. Her forsøger de at åbne et nyt hotel og en café. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Under B.T.s besøg står det klart, at de 16 hytter står helt intakt. I dag er sengetøjet dog pillet af dynerne, men sengene og gulvtæpperne er der stadigvæk. 

De 16 hytter har alle et privat das indrettet med savsmuldtoilet. Ingen af lortetønderne er fjernet.

De mange tønder med lort står ikke ved hytterne eller køkkenet. De står på en mark modsat nogle hundrede meter væk. 

»Dirty stuff« står der på mange af de sorte plastiktønder, flere har låg på, nogle har ikke og enkelte er pakket ind i en gennemsigtig pose. Der står langt flere end 158 tønder, nærmere op i mord 170, men om de alle indeholder lort vides ikke.

Ifølge de svenske myndigheder bliver de stor mængder af afføring ikke opbevaret korrekt og kan sive ud i naturen.

Det er i strid med miljølovgivningen, fortæller Daniel Helsing, bygge- og miljøchef i Hylte Kommune til Politiken. Han kalder samtidig det, parret har efterladt, for miljøkriminalitet.

De bliver også anklaget for at have efterladt flere dyr på ejendommen. Dyr der efterfølgende er døde. Det afviser Flemming Schiøtt over for B.T.

»Jeg vil også gerne dementere, at vi har efterladt dyr til at dø og brudt miljøloven. Kommunen har derimod løjet (igen) om vores samarbejde. Der er en mærkelig dynamik i den kommune, hvor det er vigtigere at vaske hænder end at være sand,« skriver kokken.

Men Lars Delling fortæller, at hans samlever har taget sig af flere af dyrene – herunder høns og ænder.

»Min sambo har taget sig af mange af dyrene, men det har været en katastrofe,« siger han og fortæller, at nogle af dyrene er døde.

I dag er Stedsans in the Woods blevet overtaget af en ny ejer. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om stedet åbner igen.