Det var tilbage i 1994.
Ukraine var blevet selvstændigt, og som tidligere Sovjetrepublik havde landet atomvåben.
Dem skulle Ukraine aflevere. Som »betaling« fik landet en sikkerhedsgaranti af USA, Storbritannien og Rusland.
De tre lande måtte ikke true landet militært, og de andre lande skulle reagere, hvis ikke aftalen blev overholdt.
Der er tale om det såkaldte Bukarest-memorandum.
Ifølge lektor i international politik ved Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen symboliserer aftalen fra 1994 den frygt, der er i Ukraine under de igangværende fredsforhandlinger.
Den ukrainske frygt er, at landet bliver snydt af nogle sikkerhedsgarantier, som Rusland ad åre skider højt og flot på.
»Frygten er begrundet. Jeg har svært ved at se, hvordan ukrainerne kan få en sikkerhedsgaranti, der gør, at de kan sove roligt om natten,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Sikkerhedsgarantierne er helt centrale for de fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, der er i sin spæde start med den amerikanske præsident Donald Trump som mægler.
For den russiske præsident Vladmir Putin kræver nemlig ukrainsk territorium for at indgå en fred.
Hvilket Ukraine afviser, men skal landet overhovedet indgå en dialog om det, så er det et ukrainsk og europæisk krav, at der skal være sikkerhed for, at den russiske bjørn ikke bare samler kræfter til at angribe igen.
Mandagens topmøde mellem Donald Trump, en række europæiske statsledere og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i Washington har givet Ukraine håb. Sidstnævnte skrev tirsdag på X.
»Det var virkelig et vigtigt skridt mod at afslutte krigen og sikre Ukraines og vores folks sikkerhed. Vi arbejder allerede på det konkrete indhold af sikkerhedsgarantierne, skriver Zelenskyj på X og tilføjer, at det arbejde allerede er gået i gang.
Rasmus Brun Pedersen fortæller, at ukrainerne drømmer om et medlemsskab af Nato, hvor USA's sikkerhedsparaply sikrer landet mod et angreb.
Men det er allerede udelukket af Donald Trump, og Vladimir Putin har også sagt, at Rusland aldrig vil acceptere et ukrainsk medlemsskab af Nato.
»Så det kommer ikke til at ske, det er helt udelukket,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Han har to bud på, hvad alternative løsninger kan være:
»Man kan forestille sig en model, hvor sikkerhedsgarantien består i, at USA har økonomiske interesser i landet, og tanken bag er så, at de vil forhindre Rusland i at angribe,« siger Rasmus Brun Pedersen.
»Sikkerheden skal også ligge i, at amerikanerne sørger for at levere våben til Ukraine, men betalt af de europæiske lande, så Ukraine har evnen til at forsvare sig selv,« siger han.
Et eksempel på amerikanske økonomiske interesser i Ukraine er mineralaftalen fra maj i år.
Det stiller ifølge Rasmus Brun Pedersen spørgsmålet, om USA eller de europæiske lande i praksis vil komme Ukraine til undsætning, hvis blot det er 'økonomiske interesser’ på spil.
»Jeg tvivler,« siger Rasmus Brun Pedersen.
En anden model kunne ifølge Rasmus Brun Pedersen være europæiske styrker udstationeret i Ukraine.
»De danner så en slags fortrop. Ikke fordi de i sig selv kan give Rusland militært modspil, men det vil have symbolsk betydning i den forstand, at et angreb i så fald vil ramme europæiske tropper. Og vil Nato så reagere? Afskrækkelsen ligger i så fald i usikkerheden ift., hvordan Nato vil reagere,« siger Rasmus Brun Pedersen.
»Der er af samme grund, at der konstant europæiske styrker i de baltiske lande,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Ifølge Volodymyr Zelenskyj vil der inden for 10 dage være konkrete forslagt til, hvordan landets sikkerhed kan garanteres.
