190 medarbejdere bliver fyret i Dansac A/S, som er Fredensborgs største virksomhed.

Det sker ifølge Sjællandske Nyheder, fordi virksomheden flytter hele sin produktion til Litauen.

De fleste medarbejdere bliver opsagt ved udgangen af 2025 og i begyndelsen af 2026, lyder det.

Dansac A/S producerer produkter til patienter med stomi.

Ifølge Sjællandske Nyheder blev alle medarbejdere i Fredensborg tilbudt en stilling i Litauen lig deres nuværende, men ingen accepterede tilbudet.

Fremover vil kun en håndfuld funktionærer være ansat i virksomheden i Danmark. De flytter til Lyngby senere på året, skriver Sjællandske Nyheder.