I april blæste den socialdemokratiske integrationsminister Kaare Dybvad (S) til kamp mod kønsopdelt svømning, som ifølge ham var »udansk« og dikteret af »mellemøstlige normer.«
Men ikke engang Dybvads egne partifæller i kommunerne har rettet ind.
Det viser en rundspørge, B.T. har foretaget.
I april sendte ministeren ellers et brev til 12 kommuner, der havde oplyst, at kønsopdelt svømning finder sted i deres svømmehaller.
Her opfordrede han på det kraftigste de 12 kommuner til at »tage alle tilgængelige redskaber i brug« for at forhindre kønsopdelt svømning.
Men ingen af dem har ændret noget, selvom de fleste har socialdemokratiske borgmestre.
Foreninger kan altså fortsat leje svømmebaner til kønsopdelt svømning, hvor der ikke må være nogen af det modsatte køn.
Det gælder eksempelvis i 14 foreninger i Aarhus, heriblandt Somalisk Dansk Kvindeforening og foreningen Leg og Lær med Etnisk Ord.
Ifølge B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, er sagen et eksempel på »et slag i luften« fra den socialdemokratiske minister.
»Det er en sag, hvor man kommer med markante holdninger og markeringer, som ikke bliver til konkret politik,« siger kommentatoren.
Ifølge Joachim B. Olsen viser sagen, at Socialdemokratiet er løbet tør for steder, de kan stramme udlændingepolitikken:
»De ramler ind i internationale konventioner eller kommunale selvbestemmelser, og derfor ser du de her symbol- og værdidebatter, som Frederik Vad også startede over sommeren,« vurderer han og tilføjer:
»Det er debatter, der i princippet kunne startes af hvem som helst, men som nu bliver rejst af politikere og ministre, som ellers normalt har lovgivning som deres primære værktøj.«
Joachim B. Olsen tror dog ikke, Socialdemokratiet nødvendigvis taber vælgere på det, selvom den kønsopdelte svømning fortsætter som hidtil ude i virkeligheden.
»Jeg tror, de vinder på det, fordi udmeldingerne er populære hos mange af de vælgere, Socialdemokratiet gerne vil have tilbage i deres fold«.
'Noget pjat'
Det er meget blandede svar, kommunerne har sendt til B.T. om, hvordan den kønsopdelte svømning foregår.
I Brøndby er der én svømmeforening, der tilbyder undervisning kun til kvinder, og her vil kommunen ikke blande sig, så længe foreningerne overholder folkeoplysningsloven.
I Fredericia fik en forening lov at fortsætte kønsopdelt svømning efter 'dialog' med kommunen, og heller ikke Odense, der har tre foreninger med kønsopdelt svømning i Vollsmose Svømmehal, har ændret noget.
Det samme er tilfældet i København, hvor kulturborgmester Mia Nyegaard (R) har bedt Kaare Dybvad blande sig udenom, og kaldt det »noget pjat,« at »definere danskhed ud fra, om piger går til svømning«.
I Kolding tilbyder foreninger som Dansk Afghansk Venskabsforening kønsopdelte svømmehold, men det har kommunen heller ikke ændret på trods ministerens opfordring.
Ifølge borgmester Knud Erik Langhoff (K) har de slet ikke »hjemmel til at sige, at man i Kolding ikke må have kønsopdelt svømning.«
Også i Aarhus har de kommunale jurister vurderet, at de slet ikke må bremse tilladelserne til de kønsopdelte hold, som B.T. har beskrevet her.
Det blev diskuteret i byrådet onsdag aften, hvor det blev sendt til yderligere behandling i kulturudvalget, og Kaare Dybvad (S) har svaret til B.T., at han håber, de aarhusianske politikere vil henvende sig til ham med de juridiske udfordringer.
Ingen hjælp fra røde venner
Randers Kommune har kendskab til én forening med kvindehold, men aktiviteten »er at sammenligne med et mor-barn hold,« skriver kommunen til B.T.
Også Roskilde svarer, at de har én forening, der har et hold for kvinder og børn i et varmtvandsbassin, som kan afskærmes, så der ikke kommer andre.
Heller ikke i Aalborg har Kaare Dybvad mødt opbakning, selvom borgmesteren er hans egen partifælle, Lasse Frimand (S):
»At der er én forening, som tilbyder kønsopdelt svømning, ser jeg ikke som et problem. Det skal de have lov til, så længe de ikke gør noget, der bryder loven,« har han udtalt.
Ballerup har til B.T. nuanceret, at de ikke har kønsopdelt svømning i kommunens offentlige svømmeanlæg, men derimod mindre bassiner på eksempelvis plejehjem, hvor der kun er ét omklædningsrum tilgængelig, og hvor der derfor kun er hold opdelt i mænd og kvinder.
Sønderborg har intet ændret.
Kaare Dybvad og Socialdemokratiet har hidtil afvist at sætte lovgivning i gang fra Christiansborg.
Han vil dog ikke udelukke, at det kan ende der, hvis der fortsat intet sker i kommunerne.
Det skriver han til B.T.:
»Jeg er imod kønsopdelt undervisning. Det er udansk og undergravende for integrationen. Derfor har jeg skrevet til de kommuner, hvor det foregår, og opfordret dem til at få det stoppet. Men det er klart, at hvis det ikke fører til noget, så vil jeg da genoverveje, om der er brug for ny regulering.«
Han vil dog som udgangspunkt vente på, at omfanget af kvindeholdene igen er blevet kortlagt i 2025, lyder det i svaret.
