De er isoleret i den politiske debat, hvor der sjældent er nogen, der taler deres sag:
De muslimske friskoler.
De anklages for kønsdiskrimination og for at modarbejde danske frihedsidealer og demokratiske dannelse.
Men Peter Bendix Petersen, der er formand for interesseorganisationen Friskolerne, er en undtagelse. Han mener, at de muslimske friskoler med urette er blevet prygelknabe i den offentlige debat om friskoler.
»De muslimske friskoler lever i en evig mistænkeliggørelse, og jeg hører fra medlemsskoler, at mange familier med anden etnisk herkomst flytter væk fra de udsatte boligområder og i stedet køber et parcelhus og bor i blandede boligområder. Det må være et tegn på, at integration lykkes«.
Det har ellers ikke skortet på sager, som har givet de muslimske friskoler dårlige omtale. B.T. har blandt andet afdækket, hvordan den muslimske privatskole, Helsingør Friskole, ifølge et tilsyn adskilte drenge og piger i forbindelse med undervisning i bøn.
Drengene sad forrest og måtte som de eneste fremsige bøn, mens pigerne skulle tie.
Og nu er undervisningsminister Mattias Tesfaye klar med et tiltag. Han vil ændre tilsynspraksis, så embedsmændene i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) nu i højere grad vil kunne hive elever til side til samtaler og spørge dem om, hvad der foregår på skolen.
Sagen om kønsopdelt undervisning står ikke alene.
Tidligere er muslimske friskoler blevet lukket, fordi statstilskuddet blev taget fra dem.
Blandt andet Nordvest Privatskole i København, som havde tætte forbindelser til en global shiamuslimsk organisation. I 2017 fandt STUK også mistænkeligt undervisningsmateriale, som handlede om martyrer og jihad i et kopirum.
Der er mange eksempler på, at de her skoler er en del af et parallelsamfund. Er det ikke vigtigt at føre ekstra tilsyn med de her skoler?
»Det er jeg ikke i stand til at vurdere eller vide noget om. Jeg forsøger at indtage et mere principielt perspektiv. Skolerne arbejder på at bedrive friskole på bedste vis, men lige meget hvad de gør, er de under mistanke og konstante tilsyn,« siger Peter Bendix Pedersen og henviser til, at ministeren også har planer at sænke grænsen for, hvornår STUK laver et såkaldt risikobaseret tilsyn.
I dag sker det automatisk ved en andel på mere end 50 procent ikke-vestlige elever. Det vil ministeren sænke til 30 procent.
B.T. har forelagt kritikken for undervisningsminister Mattias Tesfaye. I et svar skriver han:
»Sagen fra Helsingør viser, at ministeriets tilsyn er vigtigt. Vi skal ikke acceptere forskelsbehandling af piger og drenge. Med vores forslag til et stærkere tilsyn ønsker vi at rette opmærksomheden mod de privatskoler, hvor der er udfordringer,« skriver ministeren.
