Geert Wilders er blevet kaldt den hollandske Donald Trump på grund af sit karakteristiske blonde hår og kompromisløse kritik af islam.
Han er altid omgivet af livvagter og var indtil for nylig en paria, som ingen partier i Holland ville lege med.
Men så skete der noget: Ved det hollandske parlamentsvalg i november 2023 blev hans parti det største med 23,5 procent af stemmerne, og siden kom han i regering med tre andre partier. Det borgerlige parti VVD, det nystiftede parti NSC og landmandspartiet BBB.
Nu har Geert Wilders trukket sit parti ud af den borgerlige, hollandske »firkløverregering«.
Geert Wilders har nemlig ikke kunnet komme igennem med et krav om asylstop, lukkede grænser, tvangsudsendelse af syrere og stop for familiesammenføringer.
Juridisk kunne det ikke lade sig gøre, og de andre regeringspartier var ikke klar til hans - ifølge kritikere - vidtgående forslag.
Ifølge Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, der er analytiker og administrationschef hos Tænketanken Europa og kender af Hollands politik, er det måske ikke hele forklaringen, at han ikke kunne komme igennem med sin politik.
»Wilders fik et kanonvalg i november 2023, men da han fik magten, var han ikke i stand til at leve op til sine løfter. Så måske handler det også om, at han kan få større vælgeropbakning til et kommende valg ved at være uden for regeringen,« siger hun.
Ifølge Iben Tybjærg Schacke-Barfoed viser Frihedspartiets udfordringer med at føre en strammerpolitik også hvilke udfordringer, højrepartierne i Europa står over for, når de konkrete løfter skal gøres til realpolitik.
Andre partier skal overbevises, og så er der juridiske stopklodser i form af både national lovgivning og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I Holland mente de øvrige regeringspartier eksempelvis, at Geert Wilders asylstop ville være forfatningsstridigt.
»Lige nu er der et blamegame i Holland, hvor Geert Wilders siger, at det er de andre partiers skyld, at det ikke fungerede, mens de tre andre regeringspartier anklager Wilders for at flygte fra ansvaret ved at stille for vidtgående og urealistiske krav,« siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.
I forhold til udlændingepolitik står Holland et andet sted end for eksempel Danmark.
»Man kan sige, at Holland på nogen måder er der, hvor Danmark var i 1990erne,« siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.
Trods mindre bølgeskvulp er der i Danmark bred konsensus om, at udlændingepolitikken skal være stram. Og at vi skal takke Pia Kjærsgaard for, at vi ikke har svenske tilstande i form af no-go zoner, konstante bandeskyderier og uoverskuelige integrationsproblemer.
I Holland er debatten mere polariseret, fortæller Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.
»Venstrefløjen kalder højrefløjen for racister og er imod stramninger. Og de borgerlige partier er først slået ind på en strammerkurs efter Geert Wilders, som er den, der gennem årene har holdt fast i, at der var brug for en hård asylpolitik,« siger hun.
Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fortæller, at en stor del af den hollandske befolkning ønsker stramninger i udlændingepolitikken.
»Det handler blandt andet om kriminalitet, integrationsproblemer og et gadebillede, der forandrer sig. Derudover er der økonomien. Det er dyrt at bo i Holland,« siger hun.
Eksperten mener, at Geert Wilders exit fra den hollandske regering på sigt kan styrke hans parti i forhold til de nuværende målinger, der har kostet på opbakningen til hans parti.
»Man kan sagtens forestille sig, at det styrker opbakningen til ham at stå udenfor nu, hvor han har svært ved at levere de lovede stramninger,« siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.
Regeringen med Frihedspartiet og de tre støttepartier har regeret Holland siden juli 2024 med Dick Schoof som premierminister.
