Lørdag er der børnepride i en kirke på Vesterbro i København, og det har affødt beskyldninger om 'indoktrinering' og 'propaganda' fra blandt andre Nye Borgerliges Martin Henriksen.
Nu stempler den konservative præst Kristian Ditlev Jensen ind i debatten, fordi han mener, at kirken med arrangementet 'smykker sig med tolerance', og afsporer kristendommen:
»Det er en politisk aktivisme, som jeg synes, er upassende i kirken,« siger han til B.T.
Det er Enghave Kirke i København, der i flere år har afholdt det, de selv har valgt at kalde en børnepride.
Her inviteres regnbuebørn, deres familie og venner til gudstjeneste, bibelhistorie og kage med dragqueen Ramona Macho og præst Viggo Julsgaard Jensen.
Ordet regnbuefamilie bruges typisk om familier, hvor mindst én af forældrene er LGBT+-person.
Viggo Julsgaard Jensen afviser kritikken. Han har afholdt børnepriden flere år i træk, og den kritik og kommentarer, de møder hvert år, bekræfter ham kun i behovet for at afholde det.
»Det er mærkeligt at kalde det aktivisme og propaganda. Vi har ikke til hensigt at fremme en særlig dagsorden andet end at invitere til en gudstjeneste, der er særligt målrettet regnbuefamilier.«
Gudstjenesten vil starte med en lystænding, og udover fællessang og saftevand vil Ramona læse en bibeltekst og synge to sange: 'Lad det ske', fra den populære børnefilm Frost, og 'Du er ikke alene' af Sebastian.
Derudover har kirken et himmelsegl med stjerner, som børnene kan holde i og vifte med.
Og ifølge Viggo Julsgaard Jensen gør kirkens historie det særlig relevant at afholde børnepriden.
»Traditionelt har der været et negativt syn på LGBT-personer fra kirkelig side. Så det handler om at vise, at der er plads til alle. Børn skal vide, at Gud elsker alle mennesker.«
'Kirken skal være kirke'
Alligevel mener Kristian Ditlev Jensen, der er konservativ, forfatter og præst på Fyn, at arrangementet er skævt i forhold til kirkens formål.
»Det svarer til, at fordi jeg er konservativ, så laver jeg et arrangement, der hedder 'Gud, Konge og Fædreland', hvor vi læser noget fra Poul Schlüter. Eller da man i 70'erne lavede socialistiske læsninger af biblen og prøvede at lave Jesus til en revolutionær figur.«
Kristian Ditlev Jensen understreger, at han intet har imod gudstjenesten som sådan og aldrig kunne drømme om at fordømme børnepriden.
»Det er den her aktivisme, der irriterer mig. Det er fint med inklusion. Jeg plejer at nævne Priden i den gudstjeneste, der ligger i den uge. Men det er en afsporing af hele samtalen. Kirken handler om kristendom og næstekærlighed,« siger præsten.
Hvis kristendom handler om tolerance, og gudstjenesten handler om, at alle må være med, hvad er så problemet?
»Det er, at det er sådan et modefænomen, hvor man kan smykke sig selv med den tolerance. Det er efterhånden en klassisk disciplin i kirken. Det er ligesom greenwashing, hvor nogen siger, nu er kirken pludselig så grøn. Kirken skal da ikke være grøn, den skal være kirke.«
Ifølge Kristian Ditlev Jensen er der allerede udbredt tolerance overfor regnbuefamilier i Danmark og i kirken. Han ser derfor også et misforhold mellem, hvor meget fokus, han oplever LGBT-problematikker får, og så det faktiske antal LGBT-personer i befolkningen.
»Man kan bare tage alle mulige andre problemstillinger og sige, hvorfor holder de ikke gudstjenester for de mennesker. Altså, enlige, gamle, ensomme mænd er der tonsvis af i Danmark, og de får ikke sådan en gudstjeneste. Og det er det, jeg synes er problemet, at det skaber et billede af, at det her fylder mere, end det gør.«
De synger sange, børnene står og vifter med et segl, og der er en prædiken. Hvad er det aktivistiske i det?
»Nu bliver det næsten for fjollet. Hvis det ikke er aktivistisk, slet ikke betyder noget og nærmest ikke findes, hvorfor så overhovedet afholde det?«
For at vise regnbuefamilier, at der er plads til alle i kirken?
»Det er jo ikke sådan, børn oplever det. De oplever bare, at det er en mand, der er klædt ud. Børn er slet ikke interesserede i de der ting.«
'Har intet med seksualitet at gøre'
Præst Viggo Julsgaard Jensen understreger, at der er tale om én gudstjeneste om året, og afviser, at der er tale om at fremme en særlig dagsorden.
Hvis det ikke er for at fremme en dagsorden, hvorfor er der så overhovedet behov for at holde det her i forbindelse med Priden? Og ikke bare en anden uge.
»Pride er mange ting. Det handler også om kønsidentitet, seksualitet og stiftelse af andre familieformer. Også at LGBT-personer stifter familier. Det vil vi gerne være med til at skabe rum for, også i kirken.«
Nu siger du selv, at det også handler om seksualitet, hvorfor skal børn på nogen måde forbindes til det?
»Børn skal heller ikke forbindes til seksualitet, heller ikke til en børnepride. Det er en helt almindelig gudstjeneste som børnegudstjenester er flest, her er de fleste bare regnbuefamilier.«
Viggo Julsgaard Jensen tilføjer i øvrigt, at hvis andre præster vil afholde arrangementer for ensomme mænd, er de velkomne til det.