Liberal Alliance vil med et markant forslag sende et beløb på 58 milliarder kroner tilbage til danskerne.
Nu viser nye beregninger, hvor mange penge en gennemsnitlig dansker kan få mellem hænderne, hvis Liberal Alliances forslag bliver til virkelighed.
Konkret har Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, meldt ud, at han vil have en såkaldt »tilbagebetalingsgaranti« skrevet ind i regeringsgrundlaget for en eventuelt kommende regering.
Det skal være en garanti for, at en stor del af det såkaldte økonomiske råderum på mere end 100 milliarder bliver givet tilbage til danskerne i form af skattelettelser.
Ifølge beregninger fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS svarer de 58 milliarder kroner fordelt jævnt ud på den voksne danske befolkning til 14.200 kroner per dansker.
»Råderummet bliver udregnet sådan, at det bliver trappet op frem mod 2030. Men derfra er det i princippet hvert år i al evighed. Så det svarer til, at man får en lønforhøjelse på 14.200 om året,« forklarer CEPOS' analysechef, Otto Brøns-Petersen.
»Det er i hvert fald, hvad man vil få i gennemsnit. Så er det klart, at det kan fordele sig lidt forskelligt. Det er typisk sådan, at des højere indkomster man har, jo mere betaler i skat. Når man så indfører skattelettelser, er det selvfølgelig dem, der er hårdest ramt, der også får de største lettelser,« tilføjer han.
Hvis man lavpraktisk vil fordele de 58 milliarder så jævnt ud til hele den voksne befolkning som muligt, er den bedste løsning at sætte personfradraget op, fortæller Otto Brøns-Petersen.
Han understreger, at han ikke forholder sig til Liberal Alliances beregninger bag de 58 milliarder, men alene forklarer, hvordan de mange penge potentielt kan anvendes.
Hvis Otto Brøns-Petersen og CEPOS skulle bestemme, ville de dog ikke bruge pengene på for eksempel at sætte personfradraget op.
»Grunden til, at vi har et større råderum nu, det er, fordi økonomien er blevet forbedret mere, end vi havde regnet med. Det skyldes økonomiske reformer. Hvis vi ønsker en stærk økonomi i fremtiden, bør vi lave flere reformer på skatteområdet og sænke de mest skadelige skatter først,« siger Otto Brøns-Petersen.
Han peger på en række skatter, der i særlig høj grad hæmmer den økonomiske vækst, og som politikerne derfor bør prioritere at afskaffe eller nedsætte.
Det drejer sig dels om toptop- top- og mellemskatten, selskabsskatten og de forskellige afgifter på biler. Du kan se et overblik over de skattereformer, som CEPOS anbefaler, i faktaboksen ovenfor.
Hvorfor er det, at man i jeres optik bør bruge de 58 milliarder på skattelettelser i stedet for at bruge dem steder i den offentlige sektor, hvor mange peger på, at der mangler penge? For eksempel på sundhedsvæsnet, statslige pensionsordninger eller lignende?
»Jeg synes, at man skal investere pengene i at gøre økonomien stærkere. Man skal også være klar over, at råderummet ikke er en sikker størrelse. Det kan godt være, at det må nedjusteres lidt på det igen,« svarer Otto Brøns-Petersen og tilføjer:
»Derfor er det vigtigt, at pengene bliver brugt til noget, som vi får afkast af på den lange bane. Derudover har vi jo grundlæggende en meget stor offentlig sektor i forvejen, og en meget stor del af råderummet er allerede brugt på offentlige udgifter.«
