Søndag mistede den danske madscene en af sine mastodonter, da Jan Restorff, der var restaurantchef på Søllerød Kro, gik bort kun 57 år gammel.

Nu reagerer erhvervsmanden Lars Seier Christensen, på hans tidlige død.

'Det er med sorg, at jeg har hørt om Jan Restorffs alt for tidlige bortgang,' indleder han et opslag på Facebook og fortsætter:

'Jan var en enestående god vært på Søllerød Kro igennem årtier, og gjorde Søllerød Kro til en absolut perle,' skriver Lars Seier Christensen videre.

Restaurantchef på Søllelrød Kro, Jan Restorff, døde søndag efter længere tids sygdom.
Restaurantchef på Søllelrød Kro, Jan Restorff, døde søndag efter længere tids sygdom. Foto: Anne Bæk
Vis mere

I opslaget uddyber han, at han har nydt at besøge Søllerød Kro blandt andet på grund af Jan Restorffs værtsskab og 'venlige væsen'. 

At han er taknemlig over disse stunder skinner tydeligt igennem.

'Tak for de mange gode oplevelser,' skriver han videre i opslaget.

Lars Seier Christensen kondolerer derudover til Jan Restorffs efterladte. 

'Mine tanker går til hans familie, venner og teamet på Søllerød Kro, hvor Jan vil efterlade et stort savn. Hvil i fred, Jan,' skriver han afslutningsvis. 

Søllerød Kro har med Jan Restorff ved roret som restaurantchef siden 2007 formået at få en Michelin-stjerne hvert år.  

Han var restaurantchef på restauranten i 26 år.