Det fik massiv opmærksomhed, da integrationsminister Kaare Dybvad (S) i april ville sætte en stopper for kønsopdelt svømning.
»Vi skal ikke lade mellemøstlige normer diktere, hvordan vi indretter vores offentlige rum,« udtalte ministeren, der sendte et brev til 12 kommuner, som har oplyst, at der er kønsopdelt svømning i deres svømmehaller.
Her opfordrede Kaare Dybvad »på det kraftigste« kommunerne til at »tage alle redskaber i brug for at forhindre kønsopdelt svømning,« og den opfordring fulgte politikere i Aarhus med det samme med et forslag om at tvinge foreningerne til at stoppe det.
Men det må de ikke. I hvert fald ikke inden for loven.
Det vurderer embedsfolkene i Aarhus i et juridisk notat om sagen.
Og det frustrerer Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne, der har stillet forslaget om at stoppe tilladelser og udleje af lokaler til kønsopdelt svømning.
»Det vidner om, at man har en minister, der i ord gerne vil sætte en bestemt retning, men så slet ikke har opbakning juridisk. Det virker som om, man gerne vil virke hårde i kanten, uden reelt set at være det,« siger Aarhus-politikeren og fortsætter:
»Vi er jo ude på et skråplan, når ministeren siger, vi skal gøre det, og vores egen forvaltning siger, det er ulovligt.«
Men I brevet skriver han, at I skal tage alle tilgængelige redskaber i brug, det er vel ikke at bede jer forbyde det?
»Det er et spørgsmål om ord, for han var ret tydelig i debatten om, at han ikke synes, man skal tillade det,« siger Jakob Søgaard Clausen og tilføjer:
»Altså, når man melder så tydeligt ud, at man vil have stoppet kønsopdelt svømning, og ikke siger, det skal gøres fra Christiansborg, så må det være, fordi man synes, vi skal gøre det ude i kommunerne.«
Sidste år afviste Socialdemokratiet at stemme for et forslag om at forbyde kønsopdelt svømning fra Christiansborg.
Her sendte Kaare Dybvad i stedet bolden videre til kommunerne:
»Først og fremmest vil jeg mene, at der ligger et kommunalt ansvar såvel som en potentiel gevinst i at få håndteret det lokalt,« lød det dengang fra ministeren.
Forbyd det, Kaare!
I det efterfølgende brev til kommunerne har ministeren skrevet, at hvis noget står i vejen for at forhindre kønsopdelt svømning, så vil han meget gerne høre om det.
Men det burde ministeren have undersøgt, inden han offentligt slog på tromme for at stoppe det, mener Jakob Søgaard Clausen.
Danmarksdemokraten anser derfor lige nu mest af alt ministerens kamp mod kønsopdelt svømning som »en varmluftsballon«:
»Man har som minister adgang til en række muligheder for at få det vurderet. Han har også en partikollega, der er justitsminister, så man kunne nok godt få hjælp, hvis man ville. Det virker mest som politisk spin.«
Han har bedt kommunerne fortælle, hvis noget står i vejen. Er det ikke det, du gerne vil have, at han undersøger?
»Nej, det kunne han selv finde ud af ved at spørge i Justitsministeriet eller sine egne folk. Man må antage, at der sidder en jurist eller to, der kan vejlede ministeren.«
Derudover undrer han sig over, at så mange andre kommuner i landet tilsyneladende ikke har problemer med kønsopdelt svømning.
Og så bør byrådet ifølge ham sende brevet til ministeren, hvor der står, at de har ramt en juridisk mur, og at ministeren derfor må lave loven om med sin flertalsregering.
Indtil videre har et lovforslag ikke været på tegnebrættet hos Kaare Dybvad, der dog i april formulerede sig sådan her:
»Jeg håber, at adskillige af de kommuner kommer til at stoppe med at gøre det, men det er klart, vi kan komme et sted hen, hvor vi kan komme til at gå et skridt videre.«
Hvis ikke ministeren nu er klar til at lovgive imod den kønsopdelte svømning, er der ifølge Jakob Søgaard Clausen kun ét ord, der dækker:
»Så er det jo bare hyklerisk.«
Flere andre kommuner har afvist at kunne stoppe kønsopdelt svømning, herunder i Kolding, hvor borgmester Knud Erik Langhoff har udtalt:
»Vi har ikke hjemmel til at sige, at man i Kolding ikke må have kønsopdelt svømning,« hvorefter han også har kaldt ministerens arbejde med sagen for »utrolig mangelfuld.«
Integrationsminister Kaare Dybvad skriver i et skriftligt svar til B.T., at han er opmærksom på, at byrådet skal diskutere sagen i Aarhus onsdag, og at han i brevet netop har bedt kommunerne henvende sig, hvis de mangler værktøjer:
»Den mulighed håber jeg meget, at de vil gøre brug af,« lyder det i svaret.
Her forholder ministeren sig ikke direkte til, om han nu er klar til at sætte ny lovgivning i værk, men skriver:
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi fra Christiansborgs side inddrager kommunerne og hører deres vurdering af situationen, der først og fremmest opleves lokalt, i stedet for bare som det første laver ny lovgivning.«
