Politiets Efterretningstjeneste (PET) har de sidste år nævnt den højreekstreme bevægelse Active Club i sine vurderinger af terrortruslen mod Danmark.
Og nu advarer det statslige Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme også mod bevægelsen, der i disse år vinder frem blandt især unge mænd og drenge.
Bevægelsen, der kombinerer højreekstrem ideologi med intens kampsportstræning, kan nemlig radikalisere unge og gøre dem voldsparate, advarer centerleder Kenneth Schmidt Hansen i et interview med B.T.
Har du kendskab til højreekstreme netværk som Active Club Denmark? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv fortroligt til mirj@bt.dk eller clth@bt.dk.
»Vi er nødt til at opspore personerne, før de ender et sted, hvor de vitterligt er voldsparate,« siger Kenneth Schmidt Hansen.
Centeret udgav tilbage i maj en rapport, der sætter fokus på Active Clubs tilstedeværelse i Danmark og Norden.
»Ofte er der måske ikke grund til bekymring, men vi vil gerne give forebyggende viden om gruppen. Det er vigtigt, at folk er opmærksomme på gruppen og får et par advarselslamper, der blinker, når de støder på tegn på højreekstremisme,« forklarer Kenneth Schmidt Hansen om baggrunden for rapporten.
B.T. beskrev tidligere i år Active Clubs fremmarch i Danmark, og vi har for nylig beskrevet forbindelserne mellem danske medlemmer af Active Club og tyske højreekstremister.
Kenneth Schmidt Hansen forklarer, at bevægelsen er kendetegnet ved en facade med et både fysisk og online fællesskab omkring særligt kampsportstræning.
Active Club er i Danmark især aktive på den krypterede beskedtjeneste Telegram, hvor tæt ved 2.500 følger med.
Her spreder de videoer og billeder af kampsportstræning, vandreture og citater fra diverse tænkere, både højreekstreme og andre. Men ifølge centerlederen har gruppen en langt mere dyster side end den, de præsenterer på Telegram.
»Den henter sine klassiske fjendebilleder ud af forskellige konspirationsteorier. Det kan være sådan noget som 'The Great Replacement' (den store udskiftning, red.) Altså ideen om, at den hvide mands samfund bliver overtaget af folk med migrationsbaggrund – ofte muslimsk,« siger Kenneth Schmidt Hansen og tilføjer:
»Du vil have rigtig meget af det, man kender fra nynazistisk tankegods.«
Og bevægelsen retter sig særligt mod en gruppe personer.
»Det, vi er meget opmærksomme på, er at undersøge, hvem de retter deres fokus mod. Og det er unge mænd og drenge,« siger Kenneth Schmidt Hansen.
Centerlederen forklarer, at kendskabet til Active Club udbredelse i Danmark er begrænset.
»Vi ved, at de findes i Norden, og vi ved, at de er størst i Sverige. I Sverige har man vurderet forskningsmæssigt, at der er cirka 100 medlemmer. Og så ved vi, at de er i de større byer i Danmark,« siger han og tilføjer:
»Det er formentlig ikke et voldsomt antal i Danmark, når man anslår, at der er 100 i Sverige. Men deres aftryk og effekt er meget større, fordi de kobler den fysiske tilstedeværelse med en ganske tydelig online aktivitet,« siger han.
Alligevel fortæller han, at der fra de danske kommuner er et stigende antal af bekymrende henvendelser, som relaterer sig til højreekstremisme.
»Der er måske en grund til at være opmærksom på en gruppe som Active Clubs og de personer, som relaterer sig til deres aktiviteter,« siger centerleder ved Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, Kenneth Schmidt Hansen.
Så kontakt samfundsredaktør Claes Theilgaard på: clth@bt.dk eller claestheilgaard@protonmail.com (krypteret mail) +45 71 11 94 14 (virker også på de krypterede beskedtjenester Signal, Telegram og WhatsApp)Ved du noget?
Særligt er der grund til bekymring for at unge mænd sluses ind i et fællesskab, hvor det højreekstreme verdenssyn tillader vold, for at fremme deres formål, mener han.
B.T. har rettet henvendelse til Active Club Denmark og forelagt Kenneth Schmidt Hansens udtalelser for bevægelsen.
OPDATERING: Efter udgivelsen af denne artikel er en anonym talsperson for bevægelsen, der kalder sig »METZ« vendt tilbage med en længere skriftlig kommentar.
I denne afviser han B.T.s anmodning om at stille op til interview.
»I forhold til Kenneth Schmidt Hansens antagelse og eventuel insinuering om voldsparathed må vi nøgtern tilkendegive, at ingen af os er voldsparate og vi betragter ikke os selv som værende »ekstreme« og faciliterer ikke et miljø med formål om vold, men fællesskab, dansk og europæisk identitet samt disciplin og hæderlighed,« lyder det videre i kommentaren fra »METZ«.
Derudover afviser »METZ«, at Active Club Denmark hverver medlemmer, der ikke er myndige, ligesom han også afviser, at teorien om 'The Great Replacement' er en konspirationsteori.
Du kan se hele kommentaren fra »METZ« i bunden af denne artikel.
I den kommende tid sætter B.T. fokus på Active Clubs indtog i Danmark. Følg med på bt.dk.
»I forhold til Kenneth Schmidt Hansens antagelse og eventuel insinuering om voldsparathed må vi nøgtern tilkendegive, at ingen af os er voldsparate og vi betragter ikke os selv som værende »ekstreme« og faciliterer ikke et miljø med formål om vold, men fællesskab, dansk og europæisk identitet samt disciplin og hæderlighed. Kenneths supplerende kommentar om vores tro på »Den Store Udskiftning« betragter vi ikke som en konspirationsteori og er mest af alt blevet et ladet buzzword i mainstreamen. Hvis vi kigger på etymologien af ordet »konspirationsteori« deriverer det fra Charles Astor Bristed i et brev til The New York Times, hvori han postulerede, at britisk aristokrati bevidst underminerede den Amerikanske stat under den Amerikanske borgerkrig. Kigger man i Oxford Engelskordbogen defineres det som værende »en teori, hvorved en begivenhed eller fænomen forekommer, som et resultat af en konspiration imellem adskillige entiteter, hertil at en eller flere indflydelsesrige, hemmelige entiteter er ansvarlig for disse begivenheder.« I mainstreamen er »konspirationsteori« blevet et buzzword, der i overført betydning siger, at noget ikke kan være sandt, da det er et postulat. Den såkaldte »Store Udskiftning« er ikke en påstand, da kvantitativ data påviser en demografisk ændring ikke alene i Danmark, men hele vesten. Om det så er orkestreret eller en tilfældighed kan diskuteres, men det er absolut sandfærdigt. Om man bør være opmærksom på os, defineres alene af hvad ens intentioner måtte være. Hvis man er modstander af folk, der kultiverer dansk og europæisk identitet og bruger kampsport som et middel til disciplin og læring, så ja. Hvis det er fordi, man har en formodning om at vi har en interesse i at forvalte og facilitere kriminelle tiltag via vores miljø, så nej. Active Club Danmark hverver ikke individer, som ikke er myndige, dog skal det siges, at vi selvfølgelig kigger på udviklingen blandt unge og det må konstateres, at unge i højere omfang søger miljøer, der værner om dansk identitet og præservering af dette. Kenneth snakker om, at man som forælder bør overveje, hvilken adfærd børn har på nettet, samt have en interesse for deres tankemønstre. Dette kan vi kun være enige. Unge er ofte drevet af, at de mærker på egen krop eller gennem mangel på psykologisk tryghed i skolerne og nattelivet, hvordan Danmark har ændret sig. Forældrene derimod er vokset op i et andet Danmark og har dermed ikke mærket ændringerne, som den demografiske forandring har medført, på samme måde. Til sidst kan det nævnes, at vi har læst analysen fra Udlændingestyrelsen og kan konstatere, at den er fejlagtig i sin helhed og hviler alene på fortolkninger fra politisk motiverede instanser, om det så er et medie, som »ABC News« eller Anti-Defamation League (ADL). En analyse bør efter bedste evne vægte objektivitet og faciliteres af politisk neutrale elementer for at være konkret. Tilsvarende kunne vi eller lignende højreorienterede medier gøre det samme vedrørende »tendenser« og »tidlig forebyggelse« af organisationer, der er fortalere for masseindvandring, eksempelvis.«Her er hele svaret fra Active Club Denmarks talsperson »METZ«
Hertil er det værd at undersøge, hvad ordet ekstrem betyder, hvis vi anskuer det i dens oprindelse form på latin »extremus«, som referer til »det yderste«. Med dette i overvejelserne kan man gøre sig en række tanker, at givet den nuværende disposition i samfundet er det »ekstremt«, men går du blot 40 år tilbage er åbne grænser, ubegrænset statstilskud til fremmede og ukontrolleret immigration ekstremt. I virkeligheden er det to modpoler, og de samfundsændringer vi oplever nu er grundet den ekstreme opposition.