Det var fredag eftermiddag i et orange Tuborg-telt på Roskilde Festival, da Nina Palesa Bonde blev udsat for den mest voldsomme overfusning, hun har oplevet til dags dato.
»Vi ved godt, hvem du er. Hvad du står for. Du støtter et folkedrab, og du kan godt lide, at børn dør.«
Sådan lød gruppens anklager rettet mod Nina Palesa Bonde, der til daglig arbejder som dommerfuldmægtig og er en aktiv debattør i Israel/Palæstina-debatten.
Det er ikke første gang, at hun oplever kontroverser med aktivister.
En gruppe har tidligere udarbejdet en klage, der rejser tvivl om Nina Palesa Bondes habilitet i sit arbejde. Men episoden på Roskilde skiller sig alligevel ud, fortæller hun til B.T.
»Jeg fik simpelthen den vildeste overfusning, jeg nogensinde har oplevet,« siger hun.
Flankeret af to venner i baren på festivalpladsen, heriblandt B.T.s mellemøstkorrespondent Jotam Confino, der senere også oplevede at blive overfuset, henvendte en ung kvinde sig pludselig til hende.
Hun begyndte at udspørge Nina Palesa Bonde om hendes tilstedeværelse på festivalen.
»Jeg kunne godt regne ud, at det handlede om politik,« siger Nina Palesa Bonde, der tidligere har oplevet at blive konfronteret af fremmede på grund af sine holdninger til den mellemøstlige krig.
På brystet bar Nina Palesa Bonde sin såkaldte 'fredsnål' – en hjemmelavet nål med det israelske og det palæstinensiske flag side om side.
»Jeg lavede nålen, fordi vi er nødt til at insistere på, at vi har fred i Danmark. Der er dansk-israelere, der er dansk-palæstinensere, og vi er nødt til at kunne være sammen,« siger hun.
Den unge kvinde lyttede, mens Bonde kiggede hende dybt i øjnene, rakte hende en ekstra fredsnål fra sin egen taske og sagde:
»For mig handler det om, at alle vores børn skal kunne leve sammen. Det her er en gave fra mig til dig.«
I første omgang modtog kvinden nålen med et stort smil og satte den fast i sin hættetrøje. Men det forsonende øjeblik varede kort.
Tre af hendes venner, som havde fulgt situationen på afstand, trådte pludselig frem og begyndte at råbe om anklager om folkedrab.
De var alle iført mørke hættetrøjer og havde potentielt »palæstinensiske rødder«, vurderer Nina Palesa Bonde.
»Jeg bliver blandt andet kaldt zionist som skældsord, og der må jeg indrømme, at det er jeg jo, fordi for mig betyder det, at jeg går ind for Israels eksistens. Det betyder ikke, at jeg er positiv, hvad angår deres handlinger, eller at jeg ikke stiller mig kritisk overfor landet,« siger hun.
Hun forsøgte at forklare sit synspunkt, men blev overdøvet af råb, hvortil gruppen til sidst gik sin vej, mens de spyttede ned i jorden foran Bonde og hendes venner.
»Man skal altså kunne rumme at møde folk, man er uenig med. Jeg køber simpelthen ikke præmissen om, at fordi der sker rædsler i andre lande, så har vi lov til at angribe hinanden i Danmark,« siger hun.
Du fortæller selv, at du flere gange har oplevet ubehagelige situationer i forbindelse med din rolle i debatten. Hvorfor har du lyst til at blive ved med at være synlig i den?
»Fordi den slags mennesker ikke skal have lov til at monopolisere samtalen. Hvis jeg – eller andre, der insisterer på en ordentlig offentlig debat – trækker os, så efterlader vi kun polariseringen.«
Trods episoden understreger Nina Palesa Bonde, at hun overordnet set havde en meget positiv festivaloplevelse og planlægger at vende tilbage næste år.
»For mig skal de få ikke få lov at ødelægge det for de mange,« siger hun.
