Novo Nordisks nye slankemiddel er for dyrt, vurderer Sundhedsstyrelsen.Samtidig sår professor i sundhedsøkonomi tvivl om virksomhedens forklaring på de høje priser.Op til 85 kroner hver dag, resten af livet. Det er, hvad man som dansker skal af med for Novo Nordisks nye slankemedicin Wegovy. Og det er en for høj pris for det, som Novo selv kalder 'en livslang behandling', vurderer Sundhedsstyrelsen.Det bliver blandt andet begrundet med, at »der er bivirkninger ved at bruge præparatet, samtidig med at der er en høj behandlingspris«, som altså kommer til at blive »en stor, blivende udgift for den enkelte person og på samfundsniveau«.Og så mener styrelsen, at »lægemidler generelt skal have en mindre rolle i behandlingen af overvægt«.I de første tre måneder af det her år er Novo Nordisks salg vokset med 25 procent. Det fik i sidste uge firmaet til at komme med en historisk stor opjustering af forventningerne til 2023.Og ifølge Novo Nordisk er der én primær årsag til den eksplosive udvikling: slankemidlet Wegovy.Men hvordan har virksomheden fastsat prisen på Wegovy og Ozempic (samme lægemiddelstof, der er godkendt til at behandle diabetes, red.) i Danmark?Hvorfor koster en måneds forbrug af Wegovy/Ozempic-sprøjter mindst 1.323 kroner herhjemme, når det ifølge en gennemgang, Berlingske har foretaget, koster cirka det halve i vores nabolande Sverige, Tyskland samt i England og Frankrig – med forbehold for skiftende priser hver 14. dag i Danmark.Hvad har det kostet at få lægemidlet på markedet? Og hvordan har medicinalgiganten opgjort deres omkostninger ved at forske og udvikle det?Det kan Novo Nordisk ikke sige.Og det er et stort problem, mener professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Jes Søgaard, der kalder prissætningen af lægemidler i Danmark uigennemsigtig.Til sammenligning har myndighederne i Italien krævet, at firmaerne skal fremlægge de reelle omkostninger for at få et lægemiddel på markedet.Ser du, at der er behov for, at medicinalindustrien er tydelig omkring udgifterne forud for markedsføringen af et lægemiddel?»Ja, det ville være rigtig godt,« siger Jes Søgaard og fortsætter:»Firmaerne tager det, de tror, de kan få landene til at betale – og det er altså nogle priser, der er steget meget de sidste år.«Over for B.T. begrunder Novo Nordisk deres prissætning med de høje omkostninger, firmaet har i forhold til at forske og udvikle ny medicin – også medicin, der aldrig kommer på markedet.Presseansvarlig for Novo Nordisks danske datterselskab Markus Hochmuth skriver i en mail til B.T., at virksomheden alene i 2022 investerede over 30 milliarder i forskning og udvikling:»Det er ikke muligt at udskille, hvordan udgifterne til de enkelte midler har været, da det kun er en meget lille del af de undersøgte lægemiddelkandidater, som ender med at blive et lægemiddel,« lyder det.Men den forklaring giver Jes Søgaard ikke meget for:»Det siger industrien altid om nyudviklede lægemidler. De siger altid, at det er en meget lille andel, der ender med at blive et lægemiddel – det er ikke rigtigt. Det er kun delvist rigtigt,« siger han og fortsætter:»Selv når du tager højde for udviklingsomkostninger for lægemidler, der aldrig når markedet, så forklarer de ikke de høje priser.«Ifølge professoren har medicinalindustrien selv udtalt, at de prissætter ud fra den værdi, lægemidlerne skaber for patienter og samfundet, snarere end ud fra økonomiske udviklingsomkostninger.Jes Søgaard henviser til et oplæg, han holdt i sommer for Medicinrådets sekretariat, hvor han citerede Pfizers tidligere præsident John LaMattina for at sige, »prisfastsættelsen af et lægemiddel bør i folks bevidsthed ikke have noget at gøre med firmaets omkostninger – men snarere den værdi, det skaber«.Men det er en fuldstændig uigennemskuelig argumentation, siger Jes Søgaard:»Jeg har endda set eksempler, hvor industrien har foreslået, at man skulle have lov til at prisfastsætte alene ud fra 'håbet', som et lægemiddel kan give – og i mine øjne som bastant økonom har det ikke så meget med værdi at gøre.«B.T. har efterfølgende spurgt Novo Nordisk, om det udelukkende er udviklingsomkostninger – herunder for lægemidler, der aldrig kommer på markedet – der er med til at bestemme prisen – eller om virksomheden tager udgangspunkt i den værdi, lægemidlet skaber.»Når vi prissætter vores lægemidler, tager vi hensyn til en række faktorer, primært hvilke medicinske behov produktet opfylder for sundhedspersonale og patienter, og hvordan lægemidlets kliniske profil er sammenlignet med andre behandlinger for samme tilstand,« skriver presseansvarlig for firmaets danske datterselskab Markus Hochmuth og fortsætter:»I forhold til Wegovy, så er det helt tydeligt, at ubehandlet svær overvægt skaber enorme udgifter for samfundet og har store personlige omkostninger for den enkelte.«Ifølge Jes Søgaard tager mange medicinalvirksomheder ekstremt høje priser for deres medicin uden at tage hensyn til, hvorvidt de mennesker, de gerne vil hjælpe, rent faktisk har råd til det – og Novo Nordisk er ingen undtagelse, mener han:»For 10-15 år siden var Novo Nordisk 'den pæne dreng i klassen' og tog sociale hensyn. Men deres markedsstrategi har ændret sig. De tager ikke hensyn. De tager de priser, de kan få.«B.T. har foreholdt Novo Nordisk Jes Søgaards kritik. Presseansvarlig Markus Hochmuth skriver i en mail, at »Novo Nordisk gennem 100 år har været en stærkt formålsdreven virksomhed, der tager et stort socialt ansvar«.»Sidste år nåede vi næsten 40 millioner patienter. Mere end 5 millioner af disse var sårbare patienter, som vi nåede via vores forskellige støtteprogrammer. For eksempel leverer vi insulin med prisloft til store dele af verdens fattigste lande,« lyder det videre.I 2019 lavede WHO en resolution om at skabe og forbedre transparens af medicinpriser. »Men,« siger Jes Søgaard:»Der må vi desværre sige, at Danmark er blandt de lande, der har stemt imod den resolution,« lyder det fra professoren, som forklarer, at der har været en sundhedsminister inde over beslutningen.Anders Munk-Nielsen, der forsker i konkurrenceøkonomi, på blandt andet det farmaceutiske marked, ved Københavns Institut, siger, det er klart, at Danmark har stemt imod – og han peger på Novo Nordisk som primær årsag.»Hvis man var et land, der ikke havde nogen særlig farmaproduktion, så tror jeg ikke, at der er tvivl om, at man ville vægte transparens højt. Men ikke når vi tjener mere på farma, end vi betaler,« siger Anders Munk-Nielsen.{embedded type='node/facts' id='1999929'}På den anden side af Atlanten har den californiske stat netop lagt sag an mod Novo Nordisk og anklager dem for at drive kartellignende virksomhed med ulovlige prisaftaler og kunstig prissætning på insulin.Det skriver Danwatch, som har gennemgået Novo Nordisks priser, der ellers normalt bevogtes som en forretningshemmelighed. Men da det amerikanske senats finansudvalg foretog en officiel undersøgelse, havde Novo ingen anden mulighed end at udlevere priserne.Her varierer priserne for insulin mellem 937 og 4.733 kroner. Den billigste pris er næsten 100 gange højere end den anslåede produktionspris, viser undersøgelser ifølge Danwatch.Mediet har talt med Christian Bergqvist, ekspert i konkurrenceret ved Københavns Universitet, om sagsanlægget mod Novo. Ifølge ham handler anklagen om indirekte kartelvirksomhed. Det vil sige, at selvom hverken udgifter til fremstilling af medicin – eller noget som helst andet – stiger, så hæver tre firmaer priserne igen og igen.Presseansvarlig for Novo Nordisks danske datterselskab Markus Hochmuth skriver i en mail til B.T.:»Vi har ingen kommentarer til denne igangværende retssag i Californien.«