I Odense Byret skal en tidligere politibetjent i Fyns Politi onsdag stå for retten i en opsigtsvækkende sag.
Den 49-årige betjent blev i marts måned tiltalt for 29 tilfælde at have misbrugt sin stilling.
Anklagen lyder blandt andet på, at han skal have fabrikeret et falsk tip, kopieret fortrolige oplysninger og videregivet fortrolig information.
Lovovertrædelserne fandt ifølge anklageskriftet, som B.T. er i besiddelse af, sted i perioden mellem 2020 og 2022, og beskrives som en af de mest alvorlige sager mod en ansat i Fyns Politi i mange år.
Anklageren i sagen har anmodet om navneforbud, hvilket ifølge TV 2 er blevet imødekommet med henvisning til, at det unødigt kan krænke personerne i sagen, hvis navnene offentliggøres.
Byretsdommer Alex Nymark har valgt at imødekomme anmodningen på trods af protester fra pressen.
Den 49-årige betjent risikerer op til tre års fængsel.
Sagen er berammet til 27. og 28. august samt 1. september.
Sagen har desuden tiltrukket sig en del politisk opmærksomhed.