Den 16. august i år kom Højesteret med en opsigtsvækkende dom i en samværssag, som er præget af voldsom konflikt mellem en mor og en far.
Dommen lyder i sin enkelthed, at moren til de to børn på fire år og syv år får lov til at beholde børnene på sin bopæl.
Det sker på trods af, at dommen også beskriver, at hun har udøvet samværschikane og holdt børnene fra deres far.
Den 35-årige far har ikke set sine børn i fire år, bortset fra en enkelt gang i 2022, hvor han så det yngste barn i tyve minutter.
Ifølge Højesterets dom skyldes det manglende samvær »i det væsentlige« morens »egen negative indstilling til F (faren)«, og Højesteret kalder hendes ageren for samværschikane.
Faren – som B.T. har talt med – vurderes i en undersøgelse af en uvildig børnesagkyndig til at være velegnet som forælder, empatisk og med øje for sine børns behov.
Der står ligeledes, at faren »på trods af hans meget svære livssituation« håndterer det med »stor robusthed«, og at han »besidder store menneskelige ressourcer«.
Når børnene så på trods af alle disse forhold stadig får bopæl hos deres mor, skyldes det, at moren efter alle disse år, nu er børnenes primære forælder.
Den 35-årige far er blevet gjort fremmed for sine egne børn ved hjælp af chikane, morens negative prægen af børnene mod ham og ved at undlade at udlevere børnene til deres far.
Højesteret - som er Danmarks højeste retsinstans - vurderer således, at det ikke vil være i de to børns bedste interesse at skifte bopæl til deres far, som de i dag sandsynligvis slet ikke vil genkende.
B.T. har rakt ud til den 35-årige far gennem hans advokat, og han har valgt at fortælle sin historie til B.T.
Dog under anonymitet, da han frygter at stå endnu dårligere i sin sag overfor børnene, og fordi sagen er ført for lukkede døre, hvilket betyder, at andre involverede ikke må kunne identificeres.
Vi kalder ham Mathias. Det hedder han ikke, men hans rigtige identitet er B.T. bekendt med.
»Jeg håber stadig, at jeg kan komme til at se børnene igen. Det er jo mit højeste ønske i det her,« siger Mathias og fortsætter:
»Jeg tænker hele tiden på dem og håber, at de får lov at vokse op og kende deres far også,« siger han.
Tilbage i 2020 går Mathias og hans kone fra hinanden. De bor en kort overgang hver for sig, men i august måned flytter moren pludselig på krisecenter.
Det er sidste gang, Mathias taler med hende.
»Jeg kan ikke komme i kontakt med hverken hende eller hendes familie,« siger Mathias.
Han kontakter en advokat, som råder ham til straks at søge om samvær med børnene.
Før Mathias' ekskone forsvandt med børnene, lå der ingen lægejournaler, politianmeldelser eller underretninger, som kunne understøtte vold, chikane eller andet fra Mathias' side.
Men Mathias mødes pludseligt med en anklage om psykisk vold mod sin ekskone. En anklage, som han selv beskriver som et langt ukonkret brev, hvor det er uklart, hvad han konkret har gjort forkert.
Mathias' ekskone opretter også en anmeldelse til politiet for psykisk vold i efteråret 2020. Trods anmeldelsen hører Mathias aldrig fra politiet.
»Så stopper al samtale om samvær med det samme, mens den anmeldelse foreligger. Det er først, da politiet stopper efterforskningen, at jeg kan få lov at få samvær med børnene,« siger Mathias.
Men her er der allerede gået over et halvt år. Vinteren er gået, det har været jul og nytår og vi kommer helt hen i marts måned 2021.
»Jeg får så en afgørelse 1. marts 2021 om, at nu kan jeg få samvær med mine børn,« siger Mathias, som fortsætter:
»Det skal dog være overvåget, fordi der stadig ligger anklager mod mig fra hendes side.«
Netop fordi, at der skal være tale om overvåget samvær, så kan det først komme i stand 1. juni 2021.
Nu er vi snart oppe på et helt år, hvor Mathias ikke har set sine børn, som han elsker over alt på jorden.
Men fra 1. juni, hvor samværene skal starte, så viser der sig en ny modus operandi fra Mathias' ekskones side, når hun skal udlevere børnene.
Hun lader helt være.
»Jeg vil tro, at vi er oppe på 34 til 36 gange, hvor hun har skullet udlevere børnene til mig, men hvor det ikke er sket,« siger Mathias.
Hvorfor ikke?
»Jamen, hun siger, at børnene er syge. En anden gang er hun selv syg. Så skulle hendes far hjælpe med at udlevere børnene, fordi det var vanskeligt, men så ville han ikke. Så var det moren, der skulle hjælpe, hvor det heller ikke gik,« siger Mathias.
Det bliver også arrangeret en dag, at Mathias bare skulle hente børnene i institutionen. Men den dag kommer de aldrig derhen.
Med tiden får Mathias' ekskone indskærpet, at hun skal udlevere børnene til samvær. Her dukker de nye anklager om vold op i 2021. I 2023 kommer der også anklager om decideret voldtægt.
Mathias oplever, at anklagerne skærpes op til de mange retsmøder, og at hans ekskone præger børnene negativt overfor ham. Ingen af landets retsinstanser har givet Mathias' ekskone medhold i anklagerne.
Senere har især det ældste barn reageret voldsomt på at skulle udleveres til sin far, som med tiden var blevet fremmed for hende.
Sådan fortsætter det.
Kun en enkelt gang i januar 2022 får Mathias lov til at se sin yngste datter ved overvåget samvær i bare tyve minutter.
Hun er nu næsten to år. Da Mathias så hende sidst, der var hun blot fire måneder gammel.
Hans lille pige er glad og nysgerrig, da hun møder Mathias til overvåget samvær. Det beskrives i en rapport, som er gengivet i flere af retsdokumenterne. Men...
Vidste hun, hvem du var?
»Det tror jeg ikke. På det her tidspunkt er der gået halvandet år, og hun var så lille. Så nej, det tænker jeg ikke hun kunne,« siger Mathias og fortsætter:
»Det er selvfølgelig svært. Jeg kan jo næsten ikke genkende hende, og jeg skal kunne gå fra hende igen. Jeg skal også være den voksne, og kunne være der for hende og ikke blive overvældet af det hele. Men det er enormt dejligt at se hende igen,« siger han.
Siden Mathias forlod det korte, overvågede samvær, har han ikke set sine to børn.
Byretten, Landsretten og nu også Højesteret kom frem til samme resultat. Nemlig at børnenes mor får lov til at bo med børnene. Mathias er efterhånden blevet en fremmed person for dem.
Ifølge en børnesagkyndig undersøgelse af børnenes mor fra 7. marts 2023, træffer moren angiveligt sine beslutninger primært ud fra sine følelser.
Det betyder, at hun formår at have en kærlig og tryg relation til sine to børn gennem sine kærlige følelser.
Omvendt har hun svært ved at være rationel og agere i henhold til børnenes bedste, når hun skal håndtere sine negative følelser overfor Mathias, da hun kommer til at projicere sine negative følelser for ham over på børnene.
»På den anden side kan mors følelsesliv komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget og stå i vejen for progression i familiens samværssag,« står der i rapporten.
Højesteret har dog ikke fjernet forældremyndigheden fra Mathias. Den har han endnu, men børnenes mor har altså fået rollen som bopælsforælder.
Bopælsforælderen har retten til at være sammen med sit barn. Den anden forælder skal anmode om samvær. Derfor er bopælsforælderen bedre stillet.
Er du vred på dine børns mor?
»Det, hun har udsat mine børn for, og stadig udsætter dem for, er jo utilgiveligt,« siger Mathias og fortsætter:
»Det er to helt uskyldige børn, som får ar for livet.«
Hvad håber du sker i din sag herfra?
»Jeg håber, at jeg kan være sammen med mine børn igen. At fortælle dem, at jeg elsker dem og at de skal kende hele deres familie,« siger Mathias.
Mathias har ikke i retten nedlagt krav om samvær med børnene, men alene krav om at være bopælsforælder.
Han mener, at sådan et krav ikke fører noget godt med sig.
»Jeg har jo nedlagt krav om samvær i fire år nu, og det bliver ikke gennemført. Jeg tror ikke, at hun kommer til at samarbejde om det. Samtidigt så udsætter det mine børn for et enormt pres. Det synes jeg ikke, at de skal opleve,« siger han.
Netop nu er der ny lovgivning på vej gennem Folketinget, som især sigter til, at det skal være umuligt at vinde fuld forældremyndighed over sine børn ved at anvende chikane og opdigte falske anklager mod den anden part.
Mathias har valgt at fortælle sin historie, da han håber det kan hjælpe andre.
»Det er jo ikke bare mig og mine børn, men mange andre, som står i den her situation. Hvis der bare er et lille håb om ændring i loven og retspraksis, så tager jeg det,« siger han.
B.T. har bedt advokat og bestyrelsesformand i Danske Familieadvokater, Helle Brandt, om at se på Højesterets dom.
»Jeg er voldsomt ked af, at samværschikane lønner sig for forældrene,« siger hun og fortsætter:
»Den store fejl er, at der ikke er grebet ind på et langt tidligere tidspunkt. Her bør sociale myndigheder og kommunen træde ind og støtte børnene. Det er ikke sket, og det er ulykkeligt. Der skal følges tidligt op, så børnene kan se begge forældre,« siger hun.
B.T. har også rakt ud til Mathias' ekskone gennem hendes advokat. De er ikke vendt tilbage på henvendelserne. B.T. kender ikke hendes identitet.
