En eftersøgning er blevet afblæst med en noget opsigtvækkende og udramatisk afslutning.
Natten til fredag fik Midt- og Vestsjællands Politi ellers et opkald fra en gruppe personer, som savnede en 54-årig kvinde.
Hun var ikke set, efter hun muligvis var gået fra deres sommerhus til vandet for at bade. Det fremgår af politiets døgnrapport.
Derfor blev der sendt en helikopter i luften for at lede efter den pågældende kvinde, som blev fundet sovende i et skur ved stranden omkring klokken 04.30 – af netop helikopteren.