Et større strømnedbrud har mandag formiddag ramt store dele af København, og det får nu Københavns Vestegns Politi til at melde ud.

Nedbruddet har nemlig påvirket mange lyskryds, der er gået i sort.

»Vi kan desværre ikke være til stede ved alle de lyskryds, der er gået i sort. Så vi opfordrer bilisterne til ekstra agtpågivenhed samt til at overholde gældende færdselsregler,« siger vagthavende ved Københavns Vestegns Politi til TV 2 Kosmopol.

Omkring 102.000 kunder i Rødovre, Glostrup og Herlev har været ramt.

Ifølge mediet er lyskryds i Rødovre, Glostrup, Ballerup, Bagsværd, Gentofte og Lyngby uden strøm.

Opdateres...