Øjne og næse kløer. En uudholdelig træthed og svækket vejrtrækning.
Det er bare nogle af de bivirkninger, som de danske pollenallergikere lider under, og det går både ud over medarbejdernes livskvalitet og de arbejdspladser, der har dem ansat. Men ny teknologi kan måske løse dét problem.
En ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark viser, at 78 procent af de danske pollenallergikere oplever markant øget træthed.
Derudover melder mange danskere sig syge eller delvist syge, når pollensæsonen raserer over land og by.
Men en ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at en helt særlig opfindelse kan fjerne 99,99 procent af partiklerne i pollen, og flere kommuner er allerede begyndt at implementere dem.
Det er tale om et medicinsk luftrensningsanlæg, som ifølge allergikere i København, Aarhus, Odense, Randers og Silkeborg har givet en stor ændring i trivslen.
»Denne type professionelle enheder til indeklimastyring med medicinsk luftrensning er ikke blot særdeles effektive mod pollen,« siger Jimmy Link, Fagchef for Luftkvalitet og Indeklima, i en pressemeddelelse fra GC Healthcare, og tilføjer:
»De er konstrueret til at håndtere langt mere komplekse udfordringer, hvilket gør dem ekstra effektive i netop denne sammenhæng.«