Vladimir Putins sommeroffensiv i Ukraine går ikke helt, som den russiske præsident måske havde håbet på.
»Indtil videre har offensiven ikke leveret et resultat, som russerne kan være tilfredse med, og det er godt nyt for Ukraine. Skal der komme et gennembrud fra russisk side, skal der ske noget andet,« siger Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
Ifølge det anerkendte amerikanske Institute for the Study of War (ISW) er russerne i gang med en række offensive operationer langs hele frontlinjen i forbindelse med den sommeroffensiv, der begyndte i maj måned.
Blandt andet omkring storbyen Kharkiv og i Kursk regionen tæt på storbyen Sumy i den nordlige Luhansk-region. Men også længere sydpå i Donetsk-regionen er der adskillige offensive operationer herunder i og omkring byen Pokrovsk. Men altså uden nævneværdige fremskridt.
Det får blandt andet den britiske avis The Telegraph til at konkludere, at den russiske sommeroffensiv er gået i stå.
Russerne er blandt andet gået i stå i Kursk-regionen, hvor de som nævnt forsøger at omringe byen Sumy, hvor der bor 250.000 indbyggere.
Torsdag lød det fra den ukrainske forsvarschef, Oleksandr Syrsky, at den russiske fremgang ved Sumy er blevet stoppet helt.
»Frontlinjen er blevet stabiliseret,« lød budskabet.
Der, hvor russerne for alvor forsøger at sætte ind, er ved byen Pokrovsk den sydøstlige del af landet. Her har besættelsesmagten ifølge Oleksandr Syrskyj opmarcheret 111.000 soldater.
»Det er hovedaksen i den russiske offensiv og der, man forsøger at få et gennembrud. Tidligere havde byen en stor logistisk betydning, men nu er den mere blevet en frontlinjeby, der mest af alt er vigtig, fordi den er forudsætningen for, at russerne kan komme videre til den næste by,« siger Anders Puck Nielsen.
Men tilføjer, at den også har værdi, fordi det i givet fald vil være den første større by, som Rusland indtager i Donetsk siden landet med store tab indtog Bakhmut i marts 2023.
ISW har tidligere i en analyse vurderet, at ukrainernes brug af droner har forhindret et russisk stormløb af byen. I stedet forsøger russerne nu at omringe den.
Generelt er det stadig den russiske strategi at angribe bredt over den 1.200 kilometer lange front i stedet for at lægge et intenst militært pres et enkelt sted og satse på et gennembrud.
Anders Puck Nielsen fortæller, at Rusland blandt andet mangler de kampvogne og pansrede køretøjer, som det kræver for at kunne bryde igennem.
»Rusland har heller ikke nok soldater. Så russerne gør det med et bredt pres, men det er med meget store omkostninger, selvom man fra russisk side selvfølgelig vinder en smule frem hver dag ,« siger Anders Puck Nielsen.
Der findes ingen officielle tal for de russiske tab, men ifølge det britiske forsvarsministerium er mere end en million soldater enten blevet dræbt eller såret siden den russiske invasion af Ukraine 24. februar 2022.
Mere konkret har det amerikanske Centre for Strategic and International Studies (CSIS) konkluderet, at 250.000 russiske soldater er døde, mens 950.000 er sårede. De tilsvarende ukrainske tal er cirka en tredjedel af de russiske.
Ukrainske militærkilder fortæller til Telegraph, at selvom russerne har flere soldater og droner, har frontsoldaterne kun ringe eller ingen militær uddannelse.
»De utrænede soldater bruges til at afsløre de ukrainske positioner. I den russiske militære ledelse er det en kynisk afvejning af, at man ved, at risikoen for at dø er stor for soldaterne i forreste linje, og derfor vil man ikke ofre veluddannede soldater,« siger Anders Puck Nielsen.
Vladimir Putins mål med krigen er dels at få kontrol med de østukrainske regioner Donetsk og Luhansk, dels at få en Moskva-loyal regering i Kyiv.
Rusland har udover offensiven på slagmarken også optrappet krigen i selve Ukraine. Antallet af missil- og droneangreb er ifølge ISW det højeste siden invasionens begyndelse.
