Det nyeste skud på Christiansborgs partistamme hedder Grønne Demokrater og kommer fra løsgænger Theresa Scavenius, der efter flere år med partiskift, drama og et allerede kuldsejlet parti nu igen forsøger sig som partistifter.
Noget helt centralt står dog i vejen for partiets chancer for at slå igennem, lyder det fra B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.
Partiets idégrundlag handler nemlig indtil videre ikke så meget om konkret politik, men om hvordan Folketinget fungerer.
Her er der ifølge partiet brug for »en ny politisk kultur,« fordi Folketinget er præget af en »udemokratisk lukkethedskultur«.
»Det virker elitært og verdensfjernt og lugter lidt af et skrivebordsprojekt,« udtaler Qvortrup på baggrund af de dokumenter, partiet har sendt til pressen.
Partiets mission er at skabe et mere åbent demokrati baseret på tre principper, blandt andet at partimedlemmer må stemme uden partidisciplin og ikke vil deltage i lukkede forligskredse eller møder.
Det sidste er et eksempel på det, Qvortrup kalder verdensfjernt.
»Politik er jo ikke noget, vi leger. Jeg vil ikke afvise, at det at sætte det helligt op på den her måde kan have klangbund, men det slår mig ikke som en folkelig sællert. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men så skal de nok arbejde lidt med budskabet,« vurderer han.
Theresa Scavenius har som løsgænger løbende kritiseret, at de andre folketingsmedlemmer ifølge hende ikke sætter sig godt nok ind i det, de stemmer om, og at folketingsarbejdet foregår for hurtigt, sjusket og uigennemarbejdet.
De pointer kan hun sagtens have ret i, siger Qvortrup, men han tvivler alligevel på, om det udgør substans nok til et helt parti:
»Det forekommer mig som en ekstremt akademisk tilgang at bygge et parti på, hvordan Folketinget arbejder. Hvis det skal udover rampen, skal det ikke være noget, man skal have læst statskundskab eller på RUC for at forstå.«
Theresa Scavenius er til gengæld i sig selv et stærkt politisk kort, påpeger Qvortrup.
»Hun har vist sig som en politiker, der kan fremme enkelte sager bedre end de fleste, så jeg tror, der er respekt om hende som politiker,« siger han og tilføjer:
»Hun er sådan en, man slår sig på, men man skal nok ikke bestride hendes dygtighed. Selvom flere har hævdet, at hun er svær at arbejde sammen med.«
I et dramatisk forløb smed Alternativet hende sidste år ud af folketingsgruppen efter beskyldninger om, at hun blandt andet havde »været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer,« hvilket hun selv har afvist.
Hun meldte sig efterfølgende selv helt ud af partiet.
Hun startede i Radikale Venstre, forsøgte forgæves at blive næstformand og skiftede så til Alternativet. Her forsøgte hun forgæves at blive formand og stiftede så sit eget parti, Momentum.
Senere meldte hun Momentum ind i Alternativet før sidste folketingsvalg, og stillede så igen op og blev valgt for Alternativet.
Og netop Theresa Scavenius' politiske cv med skiftende partibogstaver kan ifølge Qvortrup blive en udfordring:
»Partihopperi er et stort emne lige nu, Enhedslisten har foreslået at forbyde det, og mistanken kan jo melde sig, om politik er en karrierevej for hende. Omvendt kan man sige, at hun er en kompromisløs politiker, der kalder et bluff, når hun ser det.«
Der er dog lang vej endnu, inden Alternativet eller andre partier skal frygte stemmekonkurrence fra Grønne Demokrater.
Partiet først skal have 20.000 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.
Momentum fik under 2.000.
