Danske anbefalinger kan medføre unødige undersøgelser af børn med gulsot. Det viser en ny undersøgelse i Region Midtjylland.

»Vores resultater viser, at de nuværende danske anbefalinger til udredning af langvarig gulsot fører til, at mange raske børn udredes unødvendigt med hyppige blodprøvetagninger og tidskrævende scanninger,« siger læge Ida Borreby Pedersen, Aarhus Universitetshospital, til Region Midtjyllands hjemmeside.

»Det skaber bekymring hos forældre og overdiagnostik af barnet, siger læge Ida Borreby Pedersen,« Aarhus Universitetshospital.

Gulsot hos nyfødte er meget hyppigt og optræder hos cirka 80 procent, men hvis gulsoten fortsætter efter 14 dage kan den i sjældne tilfælde være tegn på sygdommen galdevejsatresi.

Det kan man undersøge nærmere med en blodprøve til bestemmelse af galdepigment (konjugeret bilirubin). Hvis denne værdi er på 17 μmol/l eller højere anbefales danske børn i dag undersøgt med en særlig nuklearmedicinsk scanning af galdevejene (HIDA-scanning).

Det er forskere ved Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og Regionhospitalet Randers samt Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen..

Her er en række spædbørn i Region Midtjylland gennem de seneste fem år blevet undersøgt med blodprøver på grund af langvarig gulsot.

Resultaterne viser, at 693 børn fik målt en konjugeret bilirubin værdi på 17 μmol/l eller højere. 134 af disse børn fik lavet en HIDA-scanning og af dem havde 4 børn galdevejsatresi.

Blandt de 134 HIDA scannede børn havde 100 en blodprøve med konjugeret bilirubin på 30 μmol/l eller derunder. Ingen af disse børn havde galdevejsatresi. Børn med konjugeret bilirubin på 30 μmol/l eller derunder udgjorde i alt 647 af de oprindelige 693 børn.

Forskerne rejser spørgsmålet, om man bør hæve grænseværdien for konjugeret bilirubin i de danske anbefalinger.