Dødsulykken på Roskilde Festival for 25 år siden er mejslet ind i bevidstheden på de danskere, der er tæt på 50 og derover.
Nu er det så deres børn, der er ‘på Roskilde’, som det hedder. En uge med druk og koncerter.
Det stiller selvfølgelig spørgsmålet: Kan det ske igen?
»Der kan ske ulykker, men en ulykke som den i 2000 vil ikke kunne ske igen. Ikke på den måde,« siger Morten Thanning Vendelø, der er professor ved CBS og ekspert i sikkerhed og publikumsadfærd ved Copenhagen Business School.
Vi begynder med et tankeeksperiment: Et stort band holder koncert i 2025 og publikum er oppe at køre. De skubber til hinanden. Vagterne opdager at noget er galt, og der er publikummer, der bliver mast. Musikken skal stoppes, så der kan komme styr på sikkerheden.
»I dag vil der gå et minut fra vagterne opdager, at noget er galt, og til at al musik stopper. Sikkerhedschefen har en rød showstop-knap, hvor han kan slukke for koncerten og alt lys undtagen det spotlys, der kommer i retning af publikum,« siger Morten Thanning Vendelø.
Og det er bare et af de tiltag, som adskiller Roskilde Festival anno 2025 fra den, der endte så tragisk i 2000. Her mistede ni unge mænd livet, fordi de blev mast af andre festivalgæster, som lå oven på dem i det kaos, der fulgte i kølvandet på publikums skubben bagfra og fra siden.
De kunne simpelthen ikke få luft, fordi deres brystkasser blev presset sammen af vægten fra andre festivalgængere.
I dag er sikkerheden ved Orange Scene noget helt andet, fortæller Morten Thanning Vendelø. Blandt andet er der båse - eller pits som det også hedder - helt oppe foran scenen, hvor der tidligere var mest pres på.
De, der står oppe ved scenen, er således adskilt fra resten af koncertgængerne af nogle mellemgange, hvor sikkerhedsvagterne kan gå og holde øje med, hvad der sker.
»Det pres, der tidligere kom bagfra og fra siden, er i dag elimineret,« siger Morten Thanning Vendelø.
Og det ikke kun foran. Over hele koncertpladsen foran Orange Scene er der mellemgange, som inddeler koncertpladsen i zoner.
Derudover er crowdsurfing også blevet forbudt. Altså der, hvor en koncertgænger får en hestesko af sin makker med det formål at komme op og blive båret af publikums hænder, mens vedkommende »surfer« over menneskemængden.
»Det var også crowdsurfing, som medvirkede til kaosset i 2000. Det var en stor opgave for vagterne at håndtere festivalgæster, der crowdsurfede og som så skulle gribes, når de skulle ned på jorden igen,« siger Morten Thanning Vendelø.
I dag er der også massiv videoovervågning, så sikkerhedsfolk kan zoome ind på publikum og med det samme spotte, hvis noget er galt, fortæller Morten Thanning Vendelø.
»Og så er der klare kommandolinjer, så sikkerhedschefen kan kommunikere med vagterne på jorden og de folk, der sidder og overvåger koncerten i videorummet,« siger han.
Han tilføjer, at der også er opnormeret på antallet af sikkerhedsvagter.
»I 2000 var der 40 vagter til Pearl Jam-koncerten. I dag der mindst 140 sikkerhedsvagter til de store koncerter,« siger Morten Thanning Vendelø.
Han tilføjer, at man også er i gang med at implementere kunstig intelligens, som kan monitorere sindstilstanden hos publikum.
Hvilket i sagens natur ikke var muligt i år 2000, hvor mobiltelefonerne typisk var af mærket Nokia og med trykknapper.
Men år 2000 er ikke en fjern fortid. Hvordan kan det være, at man ikke adskilte publikum mere systematisk dengang og havde mere fokus på sikkerhed?
»Det er et godt spørgsmål. Man havde ikke forestillet sig, at det kunne ske. Mantraet var, at det var gået godt indtil nu, og når hver koncert var overstået, var der en følelse af, at ‘vi klarede den igen'« siger Morten Thanning Vendelø.
»Og der var også tillid til, at publikum tog tilpas meget hensyn til hinanden,« siger han.
Roskilde Festival varer til lørdag, og der kommer til at være rundt regnet 130.000 publikummer til de mere end 200 koncerter.
