Krigen i Ukraine er på de flestes læber i disse dage.
Men hvis krigen spreder sig til resten af Europa, hvor skal man så søge hen? Hvor ligger for eksempel det nærmeste beskyttelsesrum?
Ja, det er ikke sådan lige at få svar på. Det er nemlig ikke noget, Beredskabet oplyser.
Men en opgørelse fra Beredskab Fyn, som B.T. har fået indsigt i, bringer odenseanerne tætter på svaret på et andet, presserende spørgsmål.
Nemlig – er plads til alle?
Svaret på det spørgsmål er et kort og kontant nej. Det er der ikke umiddelbart.
Men for at forstå, hvorfor svaret på spørgsmålet umiddelbart er nej, må man dykke lidt ned i detaljerne.
Begrebet beskyttelsesrum dækker nemlig hovedsageligt over tre forskellige typer rum. For det første dækker det over bunkere.
Dem er der omkring 100 af i Odense, og i dem er der typisk plads til 50 mennesker. Altså er der plads til 5.000 i alt i kommunens betondækningsgrave.
Dernæst er der sikringsrum.
Det omfatter typisk kældre i offentligt byggeri, virksomheder eller private etageboligejendomme. I Odense er der cirka 1.000 sikringsrum med plads til i alt 170.000 mennesker.
Så indtil videre er der altså pladser nok til 175.000 odenseanere i diverse beskyttelsesrum.
Og er man hurtig med lommeregneren, så kan man godt regne ud, at det ikke er nok til de i alt 205.509 personer, der er bosat i kommunen.
Der er dog et lille men.
For skulle fredstiden i Danmark på et tidspunkt være ovre, vil der også kunne oprettes offentlige beskyttelsesrum i parkeringskældre, og det vil give plads til en del mennesker.
Inden sikringsrum og bunkere kan tages i brug, kræver det dog en klargøring, forklarer beredskabet.
I fredstid benyttes sikringsrum nemlig til lager og depot.
Derfor skal rummene først ryddes og klargøres, før de kan bruges.
Og det sker først, når de nationale myndigheder anmoder de lokale myndigheder om at klargøre sikringsrummene.
»Klargøringen skal ske inden for den tidsfrist, som staten samtidig fastsætter. Klargøringen kan omfatte opsætning af skilte og indretning med sandsække, stålplader, kraftige yderdøre, nødklosetter med videre,« forklarer Beredskab Fyn i en mail til B.T.
B.T. har både gennem Beredskab Fyn og Beredskabsstyrelsen forsøgt at får svar på, hvor beskyttelsesrummene befinder sig.
Dette er dog ikke en information, som beredskabet deler, før de nationale myndigheder beder om at få rummene klargjort.
»I fredstider skilter vi ikke med, hvor beskyttelsesrummene befinder sig,« forklarede Søren Ipsen, der er direktør i Beredskab Fyn, til B.T.
For selvom det at dele informationen sikkert ville betyde tryghed for nogle, så ville det også betyde nysgerrighed fra andre, lyder forklaringen.
Oplysningerne ville ifølge beredskabet medføre risiko for indbrud, hvilket ville skabe problemer for beredskabet – særligt, hvis man pludselig får besked på at klargøre beskyttelsesrummene.
Så man har taget en form for vurdering af, hvad der er vigtigst? Borgernes tryghed eller sikring af, at beskyttelsesrummene ikke bliver ødelagt af nysgerrige?
»Det er vigtigt at slå fast, at der lige nu ikke er en aktuel militær trussel mod Danmark, og derfor er der heller ikke grund til bekymring. Vi er nødt til at stole på de nationale myndigheders vurdering,« siger direktør i Beredskab Fyn, Søren Ipsen.
