Aftenens topmøde i Alaska mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans russiske kollega Vladimir Putin kan være starten på det, der i mange år har været en våd drøm for den russiske præsident.
En tilbagevenden til en verden, hvor de store magter kontrollerer de små lande og har ret til et overherredømme over et område, som er større end selve landet.
»Der er ingen tvivl om, at det er vigtig for Vladimir Putin at blive betragtet som en stormagt, og det cementerer topmødet i aften,« siger Mette Skak, der er professor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i Rusland.
Hun fortæller, at Vladimir Putin gerne vil tilbage til den verden, der var under Den Kolde Krig, hvor Sovjetunionen fik lov til at dominere nabostaterne i Østeuropa, og hvor Rusland blev betragtet som en stormagt på lige fod med USA.
»Inden for forskningen taler man om putinisme, som er idéen om, at Vladimir Putin forsvarer Ruslands status som stormagt, og at Nato med udvidelserne er kommet for tæt på Rusland,« siger Mette Skak med henvisning udvidelsen af Nato med blandt andet Polen og de baltiske lande i årene omkring årtusindskiftet.
Hun fortæller, at store folkelige protester i Rusland i 2011 og 2012 og den efterfølgende såkaldte majdan-revolution i Ukraine i 2013 - hvor folkelige protester fik en Moskva-loyal præsident til at flygte - har været katalysator for udviklingen af putinismen. Som også indbefatter, at Rusland i dag reelt er et diktatur.
»Putin er også drevet af at sikre sit eget regimes overlevelse,« siger Mette Skak.
Putin har aldrig lagt skjul på sine ambitioner. Han har kaldt Sovjetunionens opløsning for 'en geopolitisk katastrofe'.
I januar 2022 - kort før den russiske invasion af Ukraine - lod Vladimir Putin også forstå, at han mente, at Natos styrker skulle ud de lande, som er kommet ind i alliancen efter 1997.
Angiveligt blev Putin otte år tidligere i 2014 særligt tirret af, at den daværende amerikanske præsident Barack Obama betegnede Rusland som en regional magt. Ikke en stormagt.
Det skete kort tid efter, at Vladimir Putin havde invaderet og annekteret den ukrainske halvø Krim som en reaktion på den førnævnte majdan-revolution i Ukraine.
Med mødet i aften er han tilbage i det fine selskab af stormagter, som udover USA og Rusland også tæller Kina.
»Vladimir Putin har ikke lagt skjul på, at han ser sig selv som en zar, en ny Peter den Store (zar fra 1682 til 1725), som gjorde Rusland til en stormagt særligt omkring Østersøen,« siger Mette Skak.
»Så oppe i hans eget hoved har han en større mission med sin præsidentgerning,« siger hun.
Og det er ifølge Mette Skak næppe tilfældigt at Vladimir Putin siger ja til netop at mødes med Donald Trump.
Den amerikanske præsident har om nogen overtaget den tankegang, at stormagter har ret til at dominere deres nabolandene. Bedst illustreret ved hans ønske om at gøre Canada til en amerikansk delstat og overtage Grønland fra Danmark.
Men Putins plan har også mange forhindringer. Dels tyder meget på, at det gennem en diplomatisk indsats de seneste dage er lykkes de europæiske lande og Ukraine at få Donald Trump til at forstå, at han ikke bare kan give ukrainske territorium væk.
Hvilket han på Air Force One fredag understregede, at han ikke kommer til at gøre.
»Jeg er nødt til at lade Ukraine træffe den beslutning,« siger han.
Derudover har det velansete amerikanske medie Axios beskrevet, hvordan Donald Trump - ifølge amerikanske embedsmænd - bevidst har leflet for Vladimir Putin for at få ham til at forhandlingsbordet, og at han er i øvrigt 'stadig er sur på Putin'.
Til gengæld er Vladimir Putin kendt som en snu strateg, der ved, hvordan man vinder en forhandling.
»De to har et fælles tankegods i den forstand, at de begge har det syn på sikkerhedspolitik, at magt også giver ret. Og Donald Trump udviser jo klart autoritære tilbøjeligheder. Men Trump har også sin egen dagsorden, og det, vi ved med sikkerhed, er, at ingen har kontrol med Donald Trump,« siger hun.
De to præsidenters topmøde begynder i aften omkring klokken 21 dansk tid.
