Coronavirus i spildevandet har været stigende siden foråret, afslører spildevandsrapport fra Statens Serum Institut (SSI). 

Niveauet ligger nu i middelområdet på skalaen, der går fra 'meget lavt niveau' til 'meget højt niveau'. Tallene er ikke langt fra at hælde over i 'højt niveau', fremgår det. 

Tallene har taget endnu et nøk opad siden juni. 

Spildevandsanalyser blev indført af SSI under corona-pandemien. 

»Analyse af spildevand er en ny metode, og vi har i starten ikke vidst, hvordan resultaterne kunne bruges, og hvor meget vi kunne stole på dem.« 

»Det er derfor vigtigt, at vi nu ved, at spildevandsovervågning kan fungere og anvendes i praksis og kan give præcise og troværdige estimater af smitten,« lød det dengang fra sektionsleder Steen Ethelberg.