Nye tal tyder på, at regeringen så småt er ved at få hul igennem i sin erklærede kamp mod papirnusseri og bureaukrati.
Men det går alt for langsomt, lyder kritikken fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS.
Tænketanken har lavet en opgørelse, der viser, at der siden 2011 er kommet omkring 23.000 flere fuldtidsstillinger til ledelse og administration i staten – populært kaldet »kolde hænder«.
Alene under den nuværende regering er der kommet over 5.000 flere af den slags stillinger.
»Hvis regeringen fortsætter i sit nuværende tempo, så tager det mere end 23 år at komme tilbage til 2011-niveau,« siger CEPOS' forskningschef, Karsten Bo Larsen, til B.T.
Han henviser til, at antallet af administrative stillinger i staten i det første kvartal er faldet med 248. Det er første gang, at der er sket et fald siden 2017.
Det er isoleret set gode nyheder, siger Karsten Bo Larsen. Men det er langtfra nok. Og heller ikke regeringens nye plan om besparelser på bureaukratiet for 5,5 milliarder kroner frem mod 2030 er nok, mener han.
»Det er bedre end det, de hidtil har leveret. Men der er stadig det problem, at man ikke indfører noget loft over antallet af administrativt ansatte,« siger Karsten Bo Larsen og tilføjer:
»Derfor kan man frygte, at det, der spares, investeres igen i offentlig administration andre steder. Der er aldrig nogle af de her udspil og planer, der for alvor har leveret på at reducere det samlede antal offentligt ansatte.«
Karsten Bo Larsen anerkender, at de administrativt ansatte i den offentlige sektor »laver noget«. Men spørgsmålet er mere, om det, som de laver, er det meste nødvendige og gavnlige, siger han. Og det er ikke altid tilfældet.
CEPOS foreslår, at regeringen indfører et såkaldt 'bureaukratloft'. Det vil sige en lov, der simpelthen forpligter politikerne til ikke at ansætte flere bureaukrater.
Hvis man så vil oprette flere administrative stillinger et sted, må man spare et andet, siger Karsten Bo Larsen.
»Det er for mig at se den eneste mulighed for at få skovlen under det her problem, fordi man så er meget konkret forpligtet til at gøre noget.«
B.T. har forelagt kritikken fra CEPOS for finansminister Nicolai Wammen (S). Han henviser til Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.
»Det er jo langt fra første gang at CEPOS laver denne opgørelse, men siden sidst har regeringen netop fremsat en konkret plan via det statslige arbejdsprogram. Det hører jeg sådan set også CEPOS anerkende,« siger Benny Engelbrecht i en skriftlig kommentar, der fortsætter:
»I modsætning til CEPOS ønsker regeringen dog konkrete løsninger og ikke bare løse tanker, som det de angiver i deres citater til jer. Man er nødt til at være meget mere konkret end CEPOS er her og pege på opgaver der kan fjernes, hvis man for alvor skal kunne afbureaukratisere.«
Benny Engelbrecht peger desuden på, at en del af de flere offentligt ansatte er kommet på baggrund af brede politiske aftaler.
