En 30-årig mand sidder derhjemme og vil have det lidt sjovt.Han tager en djævlemaske på – rød og sort med små horn. Han sætter sit kamera til at optage. Foran sig har han en koran.Det er nogle år siden, men det, der skete herefter, er nu igen aktuelt som aldrig før.Den danske regering vil forbyde koranafbrændinger og argumenterer ofte med, at Danmark står alene i verden, når det kommer til koranafbrændinger.Men det argument bliver udfordret af sagen om manden med djævlemasken.{embedded type='node/node_image' id='2052494'}Episoden fandt sted i Frankrig, og på videoen, som manden optog og delte på internettet, ser man ham brænde en koran og urinere på den - blandt andet fordi han syntes, det var humoristisk, som han senere har sagt.Særligt vrede muslimer ville have ham dømt for koranafbrændingen.Men det blev han ikke – det franske retssystem endte i 2011 med at frifinde ham.De franske myndigheder har for nylig selv sendt sagen til Danmarks ambassade i Frankrig i forbindelse med den nuværende korankrise.Det skete, da det danske Udenrigsministerium bad om eksempler på, hvordan Frankrig håndterer koranafbrændinger.Alligevel undlod Udenrigsministeriet at nævne sagen i et centralt faktaark, som skulle give Folketinget og medierne et overblik over andre landes håndtering af koranafbrændingerDet er »vildledning«, »skandaløst« og »manipulation«. Sådan lyder nogle af reaktionerne fra politikere og eksperter.»Det her viser, at regeringen står på tynd is, når man vil fremstille det som om, Danmark og Sverige står isoleret som lande, hvor man kan få lov til at brænde hellige skrifter af,« siger Anders Vistisen, udenrigsordfører for DF.»Det er et forsøg på manipulation, når man på den måde ‘cherrypicker’ i de oplysninger, der er. Det er simpelthen ikke i orden,« siger Henrik Dahl, udenrigsordfører for Liberal Alliance.{embedded type='node/node_image' id='2052253'}Mere relevant end corona-restriktionerDet er knap en måned siden, at regeringen meldte ud, at den vil lave et lovindgreb mod koranafbrændinger.»Vi står isoleret, Danmark og Sverige,« sagde statsminister Mette Frederiksen i den forbindelse.Derfor er sagen om manden med djævlemasken relevant, mener Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia.»Der er blevet tegnet et billede af, at Danmark er sådan et unikt land, hvor det er tilladt at brænde koraner. Men her har vi faktisk en straffesag, hvor en person bliver frifundet for det. Det svækker regeringens argumentation,« siger Mchangama, som har gjort B.T. opmærksom på det franske eksempel.{embedded type='node/facts' id='2052293'}Han finder det decideret »vildledende«, at Udenrigsministeriet ikke nævner den franske sag i faktaarket, der til gengæld rummer eksempler på koranafbrænding, der er blevet aflyst på grund af blandet andet corona-restriktioner.»Det er vildledende og misvisende, at ministeriet ikke også nævner, at en person konkret er blevet frifundet for at afbrænde Koranen og lægge det op på internettet,« siger Mchangama.Den franske afbrænding bliver i hans øjne ikke mindre relevant af, at den fandt sted i et privat hjem og ikke på offentlig grund:»For hvis man i Danmark siger, at du ikke må brænde bøger af offentligt, så vil man jo bare gøre som i Frankrig og lægge det på YouTube. Og vi ved jo allerede, at det ikke vil formilde Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC), der allerede har krævet, at det også bliver stoppet på internettet,« siger Jacob Mchangama.{embedded type='node/node_image' id='2052251'}Det omstridte faktaarkFaktaarket fra Udenrigsministeriet blev lavet efter et møde, hvor flere af regeringens ministre prøvede at overbevise de andre partiers udenrigsordførere om at støtte et indgreb imod koranafbrændinger.Regeringens forslag mødte modstand, og flere udenrigsordførere bad om at få et overblik over, hvordan andre lande håndterer koranafbrændinger.Efterfølgende fik politikerne og medierne tilsendt faktaarket, der primært oplister eksempler på, hvordan andre lande har forhindret og kan forhindre afbrændinger.Det var i denne proces, at Udenrigsministeriet valgte at frasortere den franske sag om manden med djævlemasken.{embedded type='node/facts' id='2052445'}Ifølge juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet burde ministeriet have taget eksemplet med i faktaarket:»Efter min vurdering er det kritisabelt, at ministeriet ikke i en omtale af Frankrig og forhold til koranafbrændinger nævner sagen fra 2011. Uanset om det er politisk opportunt,« siger professoren.Politikere køber ikke forklaringHos Liberal Alliance kalder udenrigsordfører Henrik Dahl det »skandaløst«, at det franske eksempel ikke er med i oversigten:»Regeringen vil jo gerne skære historien sådan, at det er Danmark og Sverige, der alene har et problem, og det er jo ikke rigtigt – det er manipulation,« siger han.Som svar på kritikken skriver Udenrigsministeriet til B.T.:»Formålet med faktaarket er at vise, at der i nyere tid kun i beskedent omfang er sket offentlige koranafbrændinger i andre lande end Danmark og Sverige.«»Faktaarket er således ikke en udtømmende liste over koranafbrændinger i andre lande.«Liberal Alliances Henrik Dahl finder det ikke tilstrækkeligt, at Udenrigsministeriet i faktaarket har skrevet, at listen ikke er udtømmende.»Når man siger, at listen ikke er udtømmende, så er det bare en form for ansvarsfraskrivelse,« siger Henrik Dahl.{embedded type='node/facts' id='2052237'}Også Susie Jessen, politisk ordfører fra Danmarksdemokraterne, finder udeladelsen af det franske eksempel »vildledende«:»Hvis man ville lave en skillelinje tidsmæssigt, kunne man jo have lavet en klar afgrænsning. Man skriver kun i ‘nyere tid’, og det er jo et vidt begreb,« siger hun.