»Jeg har rygrad som en regnorm.« Præcis dén sætning hører psykolog Jakob Linnet ofte fra misbrugere, når de er faldet i og (igen) har spillet, drukket eller spist – for meget.Men vil man en afhængighed til livs, handler det ikke kun om selvkontrol.På klinik for ludomani og BED (Tvangsoverspisning, red.) på Odense Universitetshospital forsker psykolog, Jakob Linnet, i afhængighed – hvordan den påvirker hjernen – og omvendt.»For hjernen snyder os til afhængighed,« siger psykologen, der gerne vil afstigmatisere afhængighed og har skrevet bogen 'Din hjerne snyder dig'.{embedded type='node/node_image' id='1969363'}»I dag er det accepteret at have angst og lide af depression, men det er stadig skamfuldt at være afhængig.«Uanset om man er afhængighed af cigaretter, alkohol, spil, sex eller mad, trigges afhængigheden længe før, man sætter flasken til munden, køber ind til en overspisning eller begynder at tjekke oddsene på Danske Spil.Som Jakob Linnet siger til sine patienter, når de slår sig selv i hovedet over deres slatne rygrad:»Det er ikke selvkontrol, du mangler. Det er situationskontrol.«»I gamle dage troede man, at problemet ved et misbrug var selve stoffet. Derfor troede man, at misbrugs problemet var løst, når folk var afruset. Men nyere teori har vist, at hjernen er opsøgende i misbrugsadfærden.«En lang række usynlige og automatiserede tanker og handlinger går forud for selve overspisningen, spillet eller alkoholindtaget. Faktisk er det hjernens belønningssystemer, og forventningen om at drikke, spille eller spise, der gør os afhængige. Vil man en afhængighed til livs, skal man derfor få øje på de situationer, hvor lysten til stoffer, mad eller sex opstår.Afhængighed handler om jagten på dopamin (hjernens belønningssystem, red.) som frigives, i forventningen om det stof, man er afhængig af.{embedded type='node/facts' id='1969190'}»Er man afhængig af kokain, får man lyst til at tage stoffer, hvis man ser et billede af stofferne og lider man af tvangsoverspisning, frigives dopaminen, når man ser et billede af en kage,« siger Jakob Linnet og uddyber:Dopaminen udløses alene ved tanken om misbrug og er ikke afhængig af handlingen – altså, at man drikker, ryger, spiser eller har sex. Dopaminen bliver også frigivet, når du tager stoffet, men tilfredsstillelsen bliver mindre og mindre, des længere tid, du har været misbruger.»Mange misbrugere bruger afhængigheden som en ikke særlig hensigtsmæssig problemløsningsstrategi, men først når de opdager, at de for eksempel opsøger sex eller kage, når de er trætte, stressede eller kede af det, kan de begynde at ændre adfærden.«Den gode nyhed er:»Hvis hjernen er afgørende for afhængigheden, kan vi også bruge hjernen til at afvikle afhængigheden. Og situationskontrol er lettere en selvkontrol. Det er meget lettere at sige nej til kage, mens den kun er en tanke i hjernen, end når den står på bordet ude i køkkenet.«Eller som Jakob Linnet siger til sine patienter:»Jeg har lige så meget lyst til kage som dig, når kagen står på bordet. Men når jeg er ked af det eller træt, så har jeg ikke lyst til kage.«
