Den dansk-canadiske isdanser Nikolaj Sørensen er færdig.

Han stopper karrieren efter en sag om et påstået seksuelt overgreb.

»Jeg var beordret af isen i september 2024 til 19. juni 2025. Det er lang tid, når man er på min alder. Og at skulle tilbage på isen efter alt det, jeg har været igennem, er ikke noget, jeg har lyst til,« skriver han til DR Sporten.

Nikolaj Sørensen har tidligere repræsenteret Danmark, men siden 2018 har han stillet op for Canada.

I januar 2024 dukkede sagen om det påståede seksuelle overgreb så op – det skulle have fundet sted tilbage i 2012.

Herefter blev dansk-canadieren undersøgt af Skate Canada og efterfølgende suspenderet fra isdansersporten i seks år, selvom sagen ikke var afgjort ved retten.

Den karantæne blev dog ophævet i juni i år af en candisk sportdomstol, hvorefter der var lagt op til et comeback.

Men afviser den 36-årige Nikolaj Sørensen altså nu.

Han har hele tiden nægtet sig skyldig i sagen.

Til DR Sporten siger han, at »den falske anklage« har ødelagt hans liv og karriere.