Lisa Klit kravler over for at gribe fat i et glas vand på natbordet med sin spinkle hånd, mens hun tørrer en tåre væk med den anden.
Engang var hun stærk, og når hun græd, var det ofte af glæde. Sådan er det ikke mere.
Derfor har hun nu truffet en beslutning, der kan blive den sidste i hendes liv.
En beslutning om at få hjælp til at dø, selvom den i dag 55-årige kvinde mest af alt vil være i live.
Danse på bordene og skåle med sine venner. Gå lange ture med sin hund eller filme dokumentarer, som hun har brugt det meste af sit voksne liv på.
Altså, før hun blev alvorligt syg.
Før hun gennem mere et årti skulle forsøge at få den rette hjælp i det danske sundhedsvæsen.
Inden hun med sin mand, René, måtte sælge parrets tre ejendomme. Ikke mindst få brugt hver en opsparet krone på behandlinger, forklarer hun.
»Jeg har intet tilbage og prøvet alt. Jeg kan ikke acceptere, at jeg skal dø, når der findes behandling, der kan redde mig, men mit helbred bliver kun værre og værre,« siger Lisa Klit.
Hendes stemme er ofte let hæs. Nogle gange græder den. Sommetider må den tage en pause for at vride sig i smerte. Enkelte gange er den håbefuld.
Svigtet
Lisa Klit var på toppen af sin karriere som dokumentarist, da de første symptomer på sygdom viste sig for mere end et årti siden.
I 2010 høstede dokumentarserien 'De 7 drab' flere priser. En dokumentarserie, Lisa Klit og hendes mands produktionsselskab stod bag – og en dokumentarserie, knap én million danskere fulgte med i, da den blev sendt.
To måneder efter festen faldt den virkelighed, Lisa Klit kendte, sammen.
Hun havde haft problemer med maven et stykke tid, og så fik hun en mindre løbeskade, der til sidst fik hende til lægen:
»Lægerne havde mistanke om en tarmsygdom, og det fik jeg immundæmpende medicin for. Jeg er sikker på, at det var en fejlbehandling, der endte med at ødelægge mit immunforsvar,« siger hun.
For kun få uger efter behandlingen begyndte Lisa Klits helbred at styrtdykke.
I en periode på cirka to år blev hun ramt af flere infektioner. Fik ofte lange og ekstreme hovedpiner. Faldt ind og ud af bevidsthed. Hun kunne ikke læse en sætning, og så havde hun smertefulde kramper i spiserøret, der endte med, at hun tabte 22 kilo, forklarer hun.
I samme periode blev hun »kastet rundt« i det danske sundhedsvæsen:
»Ingen i Danmark kunne finde ud af, hvad jeg fejlede. Der var også nogle læger, der mente, at det var noget psykisk.«
Efter afvisning på afvisning traf Lisa Klit til sidst et valg om at tage mod udlandet. Det er nu 11 år siden:
»Jeg var i start 40erne og havde et håb om, at der ville sidde nogle specialister i verden, der vidste mere. Noget var fuldstændig galt,« siger hun.
Det gav flere læger, samt universitetshospitaler i både Europa og USA, hende senere ret i.
Én af de læger har fulgt Lisa Klit gennem årene og tidligere haft hende som patient. Han er »ikke i tvivl,« om at hun kommer til at dø uden behandling, siger han:
»Jeg er overrasket over, at hun fortsat er i live. For mig at se, ligner det, at det danske sundhedsvæsen nægter at tage ansvar for patienten,« siger David Kaufmann, der er læge hos Center for Komplekse sygdomme i Seattle, USA, sidder i Stanfords Researchråd – og har mere end fire årtiers medicinsk erfaring.
'Det er håbløst'
Lisa Klit er i dag diagnosticeret med sygdommene Mast Cell Activation Disorder, Osteomyelitis, Aktinomykose – og så har hun tre medfødte genfejl, der gør det svært for hendes lever og hjerne at afgifte affaldsstoffer.
Det viser en lang række dokumenter fra primært universitetshospitaler i henholdsvis Belgien, USA og Holland, samt flere både offentlige og private specialklinikker, B.T. er i besiddelse af.
Sygdommene og de følger, de har givet Lisa Klit gennem årene, giver hende først og fremmest alvorlige infektioner i kroppen – især i kæberegionen. Dertil smertefulde udslæt på hele kroppen – og så får hun ofte voldsomme krampeanfald eller falder ud og ind af bevidsthed, forklarer hun.
Når hun periodevist har været i den rette behandling, har hun derimod været i bedring. Infektionerne bliver slået ned, og hendes anfald samt smertefulde udslæt bliver færre. Hun er ved fuld bevidsthed, kan arbejde i det små og nyde et måltid mad med sine venner.
I dag holder hun sig oven vande med smertestillende og medicin mod kramper.
»Det er symptombehandling og bestemt ikke noget, der helbreder mig,« siger Lisa Klit.
Hun har gennem de seneste 14 år periodevist været tilbage i Danmark, hvor hun har medbragt adskillig dokumentation på, hvad hun fejlede, samtidig med, at hun har fået foretaget to psykiatriske udredninger – en i Danmark og en i Holland – der ikke viste et eneste tegn på psykisk sygdom.
Men i stedet for at blive behandlet videre i Danmark, har det danske sundhedsvæsen insisteret på selv at skulle udrede hende. Det har igen ført til, at man har haft svært ved at finde ud af, hvad hun fejlede, eller haft mistanke om noget psykisk, forklarer hun:
»Det var netop derfor, jeg var taget til udlandet til at begynde med. Jeg har stået i den samme situation igen og igen. Første gang for 14 år siden. Siden er jeg kun blevet mere og mere syg, og står nu også uden midler til at fortsætte den behandling, der tidligere har hjulpet så godt. Det er håbløst,« siger Lisa Klit.
Derfor er Lisa Klit nu, mere end et årti efter prisfesten, kommet til den svære erkendelse, at døden er den eneste udvej.
Hun har forsøgt det hele, inden det kom så vidt. Sendt desperate breve til både danske hospitaler, læger, kommuner, politikere og Udenrigsministeriet gennem årene. Mistet det hele, nu også sig selv.
Er det så bare det?
Ansøgningen til aktiv dødshjælp, som B.T. har set, er sat i gang. Hun har fået hjælp af sin hollandske læge, der har fulgt hende det seneste 1,5 år, Sietse Crop, der forklarer, at det er en lang og måske umulig proces:
»Jeg har hjulpet hende med forberedelserne og gjort informationer og dokumenter klar, som så skal til en uvildig læge her i Holland. Det er endnu uvist, om det kan lade sig gøre, når hun er dansk statsborger,« siger han og tilføjer:
»Som læge kan jeg godt forstå, at man ikke har lyst til at leve mere, når ens situation kun går nedad. Det er den værste sag, jeg har set. Mit håb er, at de rette specialister sætter sig sammen og hjælper hende. At hun er en kompliceret patient, er ikke en grund til at lade hende dø.«
'Danmark sidder med ansvaret'
Inden Lisa Klit blev syg, boede hun på en gammel købmandsgård i Holbæk med møbler i træ, æbler på træerne og med drømme for fremtiden. Nu ved hun ikke, hvor hun skal gå hen.
Ved at fortælle sin historie, nærer hun et spinkelt håb om at få livet tilbage. En dag at kunne danse, måske ikke på bordene, men danse igen.
»Jeg håber, at min historie kan komme til at hjælpe andre patienter i lignende situationer,« siger hun og tilføjer:
»Måske sker der et mirakel, men håbet forsvinder mere og mere. For jeg kommer til at dø – og Danmark sidder med ansvaret.«
B.T. har forelagt Lisa Klits situation og kritik af det danske sundhedsvæsen for Sundhedsstyrelsen, fordi det er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, der samtidig er den instans, der kan godkende patienter til højt specialiseret behandling i udlandet, såfremt behandling ikke er mulig i Danmark.
Sundhedsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at man ikke kan gå ind i konkrete patientsager, men at det er lægen, som er ansvarlig for udredning af en patients symptomer, samt henvise den til relevante undersøgelser:
»Om en patient skal tilbydes eller fortsætte behandling, der er opstartet i udlandet, vil bero på en konkret og individuel lægefaglig vurdering. Lægen skal drøfte eventuelle valgmuligheder, samt fordele og ulemper ved en behandling med patienten.«
»Det gælder for al udredning og behandling, at patienten ikke har krav på en specifik undersøgelse eller behandling, da det som sagt er et lægefagligt ansvar at vurdere, hvilken undersøgelser/behandling den konkrete patient vil kunne tilbydes. Vi kan ikke som Sundhedsstyrelse pålægge læger at bruge eller visitere til en specifik behandling, som lægerne ikke fagligt mener bør tilbydes.«
Du har læst første del af Lisa Klits historie, der samtidig kan blive et af de sidste kapitler i hendes liv. På bt.dk. kan du snart læse, hvordan flere læger tidligere har slået alarm overfor danske myndigheder i forhold til at hjælpe den danske patient.
