Brøndby og FC København leverede en nærmest chanceforladt fuser og spillede 0-0 i søndagens tidlige derby.

Kampen vil først og fremmest blive husket for de skandaløse scener, som fandt sted inden kampen. 

Her angreb de to fangrupperinger hinanden med romerlys - og politiet måtte storme stadion. 

Herunder kan du læse B.T.s dom over opgøret på Brøndby Stadion:

Fansene på Brøndby Stadion udpegede noget overraskende tilbagevendte Daniel Wass som kampens Brøndby-spiller, men det bliver vi altså nødt til at kalde ren høflighed.

For Rasmussen var dagens stærkeste mand i blåt og gult - selv om vi godt kan blive enige om, han ikke spillede sig ud. Fornem ro på bolden og stærke afleveringer frem, mens FCKs potente offensiv blev holdt nede.

Fansene i Brøndby er uenige, men vi var altså LANGT FRA imponeret over den indsats, som tilbagevendte Daniel Wass lagde for dagen.

Der var for meget rust i rørene, og derfor gled det slet ikke, som vi har været vant til, når Wass har været bedst. Måske der er en fodboldmæssig årsag til, at han har været valgt fra?

Tre stjerner og kampens FCK-oplevelse. Ja, vi ved godt, at det er en omgang, men det var altså også usædvanlig tyndt fra FCK i dag.

En af de eneste, der for alvor skabte ravage hos Brøndby var Elyounoussi, der ikke havde nogen stor dag, men alligevel var kreatøren bag de største muligheder - og så var han tæt på med et flot stolpeskud, der kunne have fortjent bedre.

Ham her er en vanvittig fodboldspiller at følge under en kamp, og man har fornemmelsen af, at alle omkring ham er urolige, hver gang han har bolden.

Flere gange satte han FCK under unødigt pres, og det virkede som et spørgsmål om tid, før han kostede en kasse med en af sine hovedløse fejl - selv om Bischoff da også blev lukket fint ned. Heldigvis for ham var Brøndby harmløse, når han fejlede, og derfor blev det ikke til nul stjerner til Gocholeishvili.

BRØNDBY IF
Patrick Pentz 3
Jordi Vanlerberghe 3
Frederik Alves Ibsen 4
Jacob Rasmussen 4
Sebastian Sebulonsen 3
Josip Radosevic 3
Daniel Wass 2
Clement Bischoff 2 (ud efter 62)
Yuito Suzuki 4 (ud efter 84)
Mathias Kvistgaarden 3
Nicolai Vallys 3
---
Marko Divkovic 3 (ind efter 62)
Mileta Rajovic UB (ind efter 73)
Filip Bundgaard UB (ind efter 84)

FC KØBENHAVN
Nathan Trott 2
Giorgi Gocholeishvili 1
Gabriel Pereira 3
Pantelis Hatzidiakos 3
Kevin Diks 3
Thomas Delaney 2
Lukas Lerager 3
Viktor Claesson 3
Mohamed Elyounoussi 2
Andreas Cornelius 3
Elias Achouri 2
---
Robert 3 (ind efter 65)
Magnus Mattsson UB (ind efter 76)

Øhh … Var det her en topkamp i dansk fodbold? Vi er i tvivl, for det lignede mere en knoldesparker-dyst på bane 6 ude på Kløvermarken.

Jaja, vi bliver tudet ørerne døve af, at de her drabelige rivaldyster har deres eget liv og handler om så meget andet end det polerede fodboldspil. Men det var jo simpelthen uværdigt og dybt uforståeligt, hvor sløjt teknisk niveau den her kamp blev spillet på.

Det gav ondt i maven og krampe i tæerne at se, hvordan den ene stjerne efter den anden smed om sig med elendige berøringer og skæve afleveringer, og det havde stor indflydelse på hvor medrivende det her opgør blev.

Næsten hver eneste gang, der bare var optræk til en farlig situation, kom en uduelighed ind og smadrede alle drømme om et mål. Øv, siger vi bare!

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det flød mildt sagt ikke over i tekniske detaljer eller kontroversielle situationer i kampen, så vi må gentage vores foragt for de fuldstændig chokerende scener, der udspillede sig før kampen.

En række maskerede Brøndby-fans løb langs den ene tribune og angreb FCKs udebaneafsnit med fyrværkeri, og situationen eskalerede, da FCKs fans svarede igen og tilmed angreb politiet med fyrværkeri, da de trådte ind på banen og dannede menneskelig mur mellem de to tribuner.

Det var dybt pinlige scener for dansk fodbold, som du kan læse meget mere om lige her.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ja, først får Disciplinærinstansen enormt travlt, for der kommer til at vente ENORME straffe til klubberne for situationen før kampen.

Og så skal klubberne koncentrere sig om de nye opgaver, efter nullerten betyder, at FCK kan overhales på førstepladsen, mens Brøndby kan ryge ud af top seks.

Næste opgave for Brøndby er torsdag mod FC Midtjylland i pokalturneringen, hvor cheftræner Jesper Sørensen er tilbage.

For FC København venter en udebanetur til Sønderjyske i samme turnering.