FC København cruisede en 2-0-sejr over Vejle hjem lørdag aften i Parken, hvor tilskuerne blev mødt af et vildt syn.
Herunder får du B.T.s dom over kampen:
Han må være VOLDSOMT sulten. For med Victor Froholdts afsked, har han nu en gylden mulighed for at nappe en fast plads inde på midten. Lørdag rakte han i hvert fald ud efter den med en stærk indsats. Et enormt løbepensum og en scoring, der satte ild til nationalarenaen. Vi forstår godt, at Thomas Delaney gav ham anførerbindet, da kaptajnen blev skiftet ud.
BISMARK EDJEODJI
Fuldstændig usynlig. Fik stort set ikke noget at arbejde med, men det var godt nok heller ikke meget, han selv gjorde for at ændre på det. Han viste faktisk INTET. Eneste overraskende var, at han ikke blev pillet ud lidt før.
FC KØBENHAVN
Dominik Kotarski 4
Rodrigo Huescas 3 (Ud: 80.)
Gabriel Pereira 4
Pantelis Hatzidiakos 4
Marcos Lopez 4 (Ud: 68.)
Thomas Delaney 3 (Ud: 62.)
Lukas Lerager 5
Magnus Mattsson 4
Elias Achouri 3 (Ud: 68.)
Youssoufa Moukoko 2 (Ud: 80.)
Jordan Larsson 5
---
Mohamed Elyounoussi UB (Ind: 68.)
Andreas Cornelius UB (Ind: 80.)
Yoram Zague UB (Ind: 80)
Birger Meling UB (Ind: 68.)
William Clem UB (Ind: 62.)
VEJLE
Igor Vekic 3
Thomas Gundelund 2
Stefan Velkov 2
Lasse Nielsen 3
Christian Sørensen 3
Tobias Lauritsen 2 (Ud: 68.)
Mike Vestergård 3
Andrew Hjulsager 3 (Ud: 79.)
Christian Gammelgaard 2 (Ud: 88.)
Bismark Edjeodji 1 (Ud: 67.)
Mikkel Duelund 2
---
Abdoulaye Camara UB (Ind: 67.)
Lasse Flø UB (Ind: 79.)
Marius Elvius UB (Ind: 88.)
Masaki Murata UB (Ind: 68.)
Et rekordsalg i FCK, men alligevel fornemmer man en underlig summen i Parken. Især blandt fansene.
For med Victor Froholdts skifte til mægtige Porto tidligere på ugen, der i øvrigt sender 165 millioner kroner ned i københavnernes klubkasse, venter der nu sportsdirektør Sune Smith-Nielsen lidt af en opgave i forhold til at få hentet en erstatning for den unge juvel.
Og tager man et hurtigt kig på de sociale medier, så kan det nærmest kun gå for langsomt. FCK-fansene skriger nemlig på en fuldgod erstatning for den unge stjerne, der var Superligaens bedste spiller hele foråret. Men spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre?
Det var et vildt syn, der mødte både tv-seere og tilskuerne i Parken denne lørdag.
For tog man et kig ned på Sektion 12, hvor de mest inkarnerede FCK-fans plejer at stå, var der nemlig tæt på tomt. Det skyldtes, at Disciplinærinstansen i juni tildelte FCK en bøde på 125.000 kroner samt en nedlukning af Sektion 12 til den første Superliga-hjemmekamp i denne sæson. Alt sammen på grund af affyring af pyroteknik til pokalfinalen i maj.
Derfor måtte de fans i stedet tage plads på øvre A.
Jacob Neestrup må være godt tilfreds. To kampe – seks point. De danske mestre fortsætter, hvor de slap i sidste sæson. Vi er dog overbeviste om, at hvis der er én ting, der irriterer FCK-træneren bare en lille smule, så er det, at stjernen Youssoufa Moukoko endnu ikke har fået nettet til at blafre i den danske hovedstad.
Vejle derimod... det var altså til tider en sløj indsats. Og de må rejse hjem uden at have fået en sejr i de to første kampe af sæsonen. Heldigvis for den jyske klub står det allerede nu klart, at den ikke kommer til af få den samme mareridtsstart, som den fik sidste år, hvor Vejle på pinlig vis lagde ud med at tabe de første 10 kampe.