Onsdag aften meldte den danske OL-svømmer Signe Bro et chokerende karrierestop ud.

Hun er færdig med sporten, som hun denne sommer var til OL i, og nu fortæller hun til Viaplay Sport News om, hvordan det har været at melde den overraskende beslutning ud.

For hun er blæst bagover af reaktionerne, hun har fået på sin Instagram.

»Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Det har simpelthen været så overvældende,« siger hun og tilføjer:

»Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forventet at høre fra så mange. Det er dybt rørende, og tårerne trillede ned ad kinderne på mig i går aftes. Jeg kunne slet ikke kontrollere det.«

I videoen over artiklen kan du høre, hvorfor Signe Bro stopper karrieren som bare 25-årig - og hvad hun nu skal lave.

Her kan du læse mere om Signe Bros udmelding onsdag aften.

Andre læser også