Bruger du Google Chrome-browseren, så bør du læse med her.

For techgiganten har udsendt en sikkerhedsadvarsel, der gælder for alle 3,5 milliarder brugere af Chrome-browseren.

Det skriver blandt andre Forbes og Metro.

Google har fundet en »alvorlig sikkerhedsbrist« i browseren, men virksomheden specificerer ikke nærmere, hvad faren går ud på.

Google vil i de kommende dage og uger udsende en opdatering til Chrome-browseren, som vil fjerne sikkerhedsrisikoen.

Det er Chrome version 139.0.7258.128 til Windows og Mac-computere og 139.0.7258.127 for Linux, der lukker hullet fra sikkerhedsbristen.

Du kan opdatere din browser ved at gå til Chromes indstillinger og derefter klikke på 'Hjælp' og 'Om Google Chrome'.