Det skal være slut med dårlige undskyldninger fra den danske tennisstjerne Holger Rune. 

Det mener B.T. sportsredaktør Lasse Vøge, der ryster på hovedet af danskerens undskyldninger efter første runde-nederlaget ved Wimbledon til Nicolas Jarry. 

Her tabte Rune i fem sæt til chileneren mandag, og efterfølgende skød han skylden på sit knæ - og tilføjede, at han normalt ville vinde 'ni ud af ti gange over ham'. 

Et citat, der er faldet mange for brystet på sociale medier. 

Rune kom flyvende fra land mod Jarry - men derfra gik det galt. 
Rune kom flyvende fra land mod Jarry - men derfra gik det galt.  Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det er en svær balancegang, for jeg vil rigtig gerne hylde Holger Rune for at turde være egoist og sige, hvad han føler. Men nogen bliver nødt til at sige det: Det er simpelthen på tide at blive voksen, Holger!,« siger Lasse Vøge og fortsætter:

»Når du kollapser mod en storhostende chilener, der ligger 140 placeringer bag dig på verdensranglisten, så er det bedst at bøje nakken og tage nederlaget med værdighed. Men for Gud ved hvilken gang i de seneste år, skulle vi ud i en omgang forklar-mig-røv om skader og haltende fysik.«

»Hvis du som 22-årig konstant bliver skadet, så skal du kigge indad - for så gør du noget grundlæggende forkert,« lyder dommen. 

Runes nederlag kommer efter en ny periode, hvor han har været i vælten. Blandt andet på grund af sin kommentar til sin træner Lars Christensen for nylig. 

Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Kun én person kan ændre fortællingen om Holger Rune - og det er manden selv. 

»Vi er ved at være ved en skillevej i Holger Runes karriere,« siger Vøge og forklarer hvorfor:

»Skal det blive til det store, som vi håbede på - eller skal det fise ud i en fortælling om dårlige undskyldninger, lægeassistance i fjerde sæt og sure blikke mod trænerboksen?«

»Han kan ikke længere gemme sig bag at være et gudsbenådet talent - han er en etableret ATP-profil, og alle børnesygdommene burde være ude af systemet.«