Var Tadej Pogacars magtdemonstration enden for Jonas Vingegaard i dette års Tour de France?

Eller er der trods et slovensk forspring på knap to minutter alligevel en smule håb tilbage om, at danskeren kan snuppe den tredje Tour-sejr i træk?

Dét diskuteres blandt andet i søndagens udgave af B.T.-podcasten 'Touren på Bagsædet', hvor blandt andre B.T.s internationale Tour-korrespondent Johan Bruyneel giver lidt tro på tingene til panelet.

»Nej, jeg tror ikke, det var det for Jonas. Det er åbenlyst en stor sejr for Tadej og lidt af et slag for Jonas.«

Foto: Guillaume Horcajuelo/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

» Særligt mentalt, fordi han havde regnet med at tage noget tid, når de kom ind på de høje bjerge,« siger Bruyneel i podcasten og fortsætter:

»Men det er ikke verdens ende. Det er to minutter. Det er ikke super, selvfølgelig, men det er ikke slut.«

Bruyneel mener, at slovenerens store forspring nu giver løbet en helt ny karakter.

»Nu behøver Pogacar dog ikke at angribe. Han kan bare følge Jonas. Jonas skal angribe nu - og det er ikke en god situation. Men hey - alle kan have en dårlig dag,« siger han.

Du kan høre meget mere fra Johan Bruyneel, Bjarne Riis og både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar i det seneste afsnit af Touren På Bagsædet, som du kan høre hos din foretrukne podcast-tjeneste eller i afspilleren herunder.

Lyt blandt andet med efter 50 minutter, hvor vi diskuterer en surrealistisk og uhørt kommentar om Jonas Vingegaard. Du kan høre podcasten og følge den på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder: