En 67-årig mand, som var involveret i et solouheld lørdag, er afgået ved døden. 

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Emil Grønning. 

»Han har formentlig fået et hjertestop og er derfor kørt galt,« siger vagtchefen. 

Den afdøde var en 67-årig mand, og de pårørende er underrettet. 

Solouheldet skete på Højbjergvej i Svebølle i Nordvestsjælland. 

Vejen har været afspærret siden omkring klokken 17, og det vil den forsat være en rum tid endnu, fortæller Emil Grønning.