Det var formentlig ikke på Aalborg Zoos bingokort for 2025, at hele verden lige pludselig skulle have en holdning til deres have og dens procedurer.

Men sådan endte det, da dyrehavens opfordring til borgerne om at aflevere deres kæledyr som fodder til dens kødædende beboere – nu lukker Aalborg Zoo dog imidlertid helt ned.

»Efter stor international interesse, har vi valgt at lukke kommentarsporet på dette opslag,« skriver den zoologiske have i en opdatering på Facebook-opslaget, der gik verden rundt.

Både britiske, indiske, tyrkiske og amerikanske medier samlede den opsigtsvækkende historie op, og også herhjemme har det ført til en hed debat – for er det egentlig okay at fodre rovdyr med aflagte kæledyr?

Kommentarsporet under opslaget er mildest talt splittede, og bølgerne går i mange tilfælde voldsomt højt.

»En dybt pervers og nedværdigende tankegang, der ligger bag dette syge påfund,« lyder bare én af den lange række af rasende kommentarer.

Og nu har Aalborg Zoo altså hørt nok.

»Vi forstår, at opslaget vækker følelser og interesse, men hadefuld og ondskabsfuld retorik er ikke nødvendig – og vi opfordrer til at bevare den gode tone,« lyder det videre i opdateringen på opslaget.

Tidligere på ugen gjorde chefzoolog Anette Sofie Warncke Nutzhorn det ellers meget klart overfor Ritzau, at »dyr har det med at vække følelser i folk, og det skal de også.«

I skrivende stund er det stadig uvist, hvornår kommentarsporet er blevet lukket.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Aalborg Zoo, men de er endnu ikke vendt tilbage på henvendelserne.