Passagererne i Odense Letbane og bybus 85 fik sig onsdag morgen et chok på vej på arbejde eller i skole.

For letbanen og bybussen bragede sammen omkring klokken 07. Det skriver TV 2 Fyn.

Uheldet skete på Vestre Stationsvej mellem banegården og Kongensgade.

Ifølge mediet er ingen personer kommet alvorligt til skade, men en ambulance er på vej til ulykkesstedet.

Biler og andre busser, der kommer fra Klostervej eller Vestre Stationsvej mod banegården, kan ikke passere ulykkesstedet.

Fyns Politi arbejder nu på at finde ud af, hvordan uheldet kunne ske.

Letbanen skriver på sin hjemmeside, at der ingen letbanetog kører mellem Odense Idrætspark og Benedikts Plads i øjeblikket.

Opdateres …