Hvis du er på vej i bil mod Roskilde Dyrskue kan det være, at du skal væbne dig med tålmod.

Der er nemlig en stor risiko for, at du ender i en længere kø på vej til det populære dyrskue.

P4 Trafik skriver, at køen frem mod Roskilde Syd i skrivende stund strækker sig to kilometer tilbage på Holbækmotorvejen.

Vejdirektoratet melder, at der er kø i begge retninger frem mod motorvejsfrakørsel 12 Roskilde Syd.

Det var forventeligt, at den motorvejsstrækning ville være under pres af mange billister i weekenden.

Derfor har Vejdirektoratet udsendt en vejledning til, hvordan du kommer til stedet og finder en parkeringsplads på nemmeste vis ved dyrskuet.

Vejledningen finder du HER.

I 2024 havde Roskilde Dyrskue næsten 120.000 besøgende over weekenden. I år holdes dyrskuet fra 30. maj til 1. juni.