Søndag middag er der store trafikale problemer på Køge Bugt Motorvejen.
Det skriver P4 Trafik.
Det skyldes en brændende lastbil i nordgående retning mellem Karlslunde Rasteplads og afkørsel 29 Greve Syd.
I skrivende stund er der både politi og brandvæsen på stedet, hvor der også er massiv kø.
Som P4 Trafik skriver i sin opdatering:
»Køen vokser fortsat massivt, og du møder den nu efter 31a Solrød Syd.«
Den seneste melding går på, at branden nu er slukket, men oprydningsarbejdet er fortsat i gang.
Det er nu kun det højre spor, der er spærret.