Pendlere skal fredag morgen finde en anden måde at komme frem på, hvis de plejer at bruge letbanen i Aarhus.
For både linje L1 og L2 holder stille.
Det skriver P4 Trafik.
Årsagen er et lynnedslag i nat, der har givet problemer med kørestrømmen.
Midttrafik opfordrer rejsende til at søge alternative rejsemuligheder.
Selskabet husker også rejsende på, at Midttrafiks Rejsegaranti dækker.
Driften af letbanen forventes først genoptaget efter klokken 10.00.