Opdateret: Vejhjælp har ryddet op og alle spor er fuldt farbare igen. Køen afvikles.
Det kører ikke på Fynske Motorvej lørdag formiddag.
For netop som politiet havde ryddet op efter det første uheld mellem 53 Odense Vest og 52 Odense Sydvest, er der sket et nyt uheld.
Det skriver P4 Trafik og Vejdirektoratet.
Og det er samme sted.
Her er det ene spor spærret igen, og det betyder voksende kø på uheldsstedet.
Politi og vejhjælp er fremme på stedet og har fået de forulykkede biler ind i nødsporet.
Samtidig kommer politiet med en opfordring.
'Må vi foreslå, at man holder afstand, og at man koncentrerer sig om at køre bil - når man kører bil. Så er der en chance for at alle når sikkert frem.'