Holbækmotorvejen er blevet spærret i et spor i retning mod Holbæk.
Det sker efter et uheld mellem Kirke Sonnerup og Holbæk, hvor politi og redning søndag formiddag er på vej til.
»Vi er på vej hjem frem og lander om lidt derude,« oplyser vagtchef Ronnie Hammar fra Midt- og Vestsjællandspoliti til B.T.
»Det skulle umiddelbart være et solouheld, hvor en bil har ramt autoværnet, formentligt på grund af akvaplaning,« fortæller vagtchefen.
Uheldet er allerede det andet i hans politikreds tidligt søndag, så det giver anledning til en opfordring fra politikredsen.
»Vi anbefaler selvfølgelig, at man kører efter forholdene, særligt nu med meget vand på vejbanen efter de mange skybrud, vi ser i øjeblikket,« formaner Ronnie Hammar.