Hvis du skal over Storebæltsbroen, er du nødt til at se efter andre muligheder eller væbne dig med tålmodighed.
I hvert fald hvis du skal over på helt særlige tidspunkter.
I næste uge udføres der nemlig vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen, og den vil i den forbindelse være lukket kortvarigt ad flere omgange.
Det oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Broen vil være lukket fra mandag d. 18 til torsdag d. 21 fra klokken 19.00 til 19.45.
Den vil desuden være lukket tirsdag d. 19 til fredag d. 22 fra klokken 05.00 – ligeledes i 45 minutter ad gangen.