Det var Storbritanniens ældste cold case.
I næste 60 år forblev det en gåde, hvem der havde voldtaget og dræbt den 75-årig enke Louisa Dunne.
En junidag i 1967 blev hun fundet død i sit hjem i den britiske by Bristol.
Her fandt en nabo hende liggende på gulvet. Den efterfølgende patologiske undersøgelse viste, at hun var død af kvælning ved strangulering og tryk på munden.
Selvom politiet fandt spor af sæd og et håndaftryk i huset, forblev drabsmanden på fri fod.
Hele 58 år skulle der gå, før moderne dna-teknologi førte til et gennembrud i sagen.
Takket være spor på offerets nederdel var det muligt for politiet at lave et match på en mulig gerningsmand, der passede på den nu 92-årige Ryland Headley på milliarder til en.
Han kom i politiets søgelys, fordi han tilbage i 1970erne blev dømt for to tilfælde af voldtægt i sager, der på flere måde mindede om Dunne-sagen.
Han var brudt ind i ældre kvinders hjem og havde forgrebet sig på dem.
Mandag blev Ryland Headley så dømt fængsel på livstid for voldtægt og drab på Louisa Dunne med næsten 60 års forsinkelse.
En forbrydelse, som han ifølge dommen begik, da han var 34 år gammel.
I retten fortalte Dunnes barnebarn, Mary Dainton, hvordan drabet har påvirket hele familiens liv.
De følte sig blandt andet stigmatiseret, fordi der på daværende tidspunkt var så meget tabu forbundet med voldtægt.
Headley nægtede sig imidlertid skyldig i voldtægt og mord.
Dommeren viste ham dog ingen nådighed i retten.
I fald han lever så længe, kan Headley regne med i hvert fald at tilbringe de næste 20 år bag tremmer.
Derfor sagde dommeren til ham efter domsafsigelsen:
»Du vil aldrig blive løsladt. Du vil dø i fængslet.«